Narcissist eller psykopat?
Måske kender du en person, der opfører sig egoistisk og hensynsløst og spekulerer på, om han er narcissist eller psykopat?
Først lidt definition og afgrænsning. Narcissisme i denne sammenhæng refererer til narcissistic personality disorder, en diagnose i det amerikanske diagnosesystem (DSM-V). Psykopati derimod har ikke en specifikt tilknyttet diagnose. I diagnosesystemerne beskrives to relaterede forstyrrelser, som dog er i nær familie med og overlapper psykopati ganske meget. Det er hhv. “dyssocial personlighedsstruktur” (ICD-10) og “Antisocial personality disorder) (DSM-IV).
Psykopati har været forsøgt defineret og afgrænset i forskellige diagnostiske kategorier i de forskellige diagnosesystemer gennem årene og ingen synes helt at indfange den type personlighed, som beskrives af Robert D. Hare, den anerkendte psykopatiekspert, der har udviklet PCL (Psychopathy Check List), et redskab til udredning for psykopati. Her vil jeg læne mig op af Hares beskrivelser og ikke af DSMs eller ICDs kategorier.
Narcissisme
Narcissisme er dels en personlighedsforstyrrelse og dels et træk, der kan være til stede hos os mennesker i forskellig grad. Narcissisme omfatter:
* Tendens til selvovervurdering
* Behov for beundring og opmærksomhed
* Forventning om særbehandling og at andre adlyder eller underkaster sig
* Dyrkelse af fantasier om at være magtfuld, succesfuld, særligt smuk og meget intelligent
* Oppustet selvbillede: ser sig selv som unik, overlegen og helt speciel
* Udnyttelse af andre mennesker, for at opnå egne mål
* Mangel på empati og respekt for andres følelser og behov
* Plaget af misundelse ift. andres succes og er overbeviste om, at andre er misundelige på dem
* Arrogance og pralende adfærd
* Devaluerende og ydmygende adfærd overfor andre mennesker
* Udpræget sårbarhed overfor oplevede krænkelser
* Opfatter andres grænser eller prioritering af andres behov som en krænkelse
* Reagerer med vrede på oplevede krænkelser
Listen kan naturligvis ikke bruges til at stille en diagnose ud fra. Det kræver, at man er trænet i at diagnosticere personlighedsforstyrrelser.
(Christian Bale i “American Psycho”)
Psykopati
Psykopati kan ses som et træk i ens personlighed og hvis dette eller de træk, der indgår i psykopati, er til stede i tilstrækkelig høj grad, kan man siges at have en psykopatisk personlighed. På subkliniske niveauer, altså hvor man ikke når over den cut-off, som PCL har sat, kan der dog stadig være tale om psykopatiske træk i et omfang, der ligger væsentlig over det, man ser hos de fleste mennesker.
Okay, det blev lidt nørdet. Det betyder blot, at der findes psykopater og så findes der mennesker med stærke psykopatiske træk, dog uden af være psykopater. Håber, det var lidt klarere.
Hares PCL omfatter 20 items, som klinikeren undersøger hos personen. Der scores 0, 1 eller 2 afhængigt af, i hvor høj grad det pågældende træk/adfærd er til stede. Hvis den samlede score ligger på 30 eller derover, kvalificerer det til diagnosen psykopat. Listen herunder medtager kun overskriften for hvert træk. Det kræver specialiceret træning at bruge PCL. Du kan derfor ikke uden træning diagnosticere blot ved at genkende træk fra listen hos folk, du har mødt. Listen er ikke en simpel tjek-liste.
PCL
1. Overfladisk charme
2. Grandiositet
3. Behov for stimulering
4. Patologisk tendens til at lyve
5. Manipulerende
6. Mangel på skyldfølelse
7. Overfladisk affekt
8. Hensynsløshed og mangel på empati
9. Parasitisk livsstil
10. Ringe kontrol over egen adfærd
11. Seksuelt promiskuøs
12. Tidlige adfærdsproblemer
13. Mangel på realistiske langsigtede mål
14. Impulsivitet
15. Uansvarlighed som forælder
16. Ansvarsfralæggelse
17. Mange korte eller mislykkede parforhold/ægteskaber
18. Ungdomskriminalitet
19. Kriminalitet mens prøveløsladt
20. Har begået forskellige former for kriminalitet
Sammenfattende er psykopaten karakteriseret ved mangel på samvittighed, skyld og empati, samt ved selvcentrering, tendens til at lyve, overfladiske følelser, mangel på respekt for lovgivning og sociale normer samt viktimisering af andre mennesker.
Forskellene mellem psykopati og narcissisme
Som du også kan læse i mine indlæg om D-faktor og den mørke triade (se links nederst), er der overlap mellem de mørke træk, som man finder hos narcissister og dem, man finder hos psykopater. De ligner hinanden, fordi de begge ligger højt på D-faktoren. De stræber efter at opfylde egne behov på bekostning af andres behov.
De er begge selvcentrerede, mangler empati, reagerer med vrede på frustration og kan være manipulerende og udnyttende overfor andre mennesker.
Men der er alligevel forskelle.
Behovet for beundring
Narcissister er afhængige af andres beundring, for at kunne opretholde deres oppustede grandiose forestillinger om egen betydning. De reagerer derfor meget voldsomt og overdrevet på, at de selv eller deres behov bliver tilsidesat, ignoreret eller afvist. Psykopater derimod er dybest set ligeglade med, hvad andre mener om dem. De har kun brug for andre til at tilfredsstille egne behov med. Det har narcissisten også brug for, men han er afhængig af at blive spejlet og beundret. Psykopaten kan sagtens leve med, at man synes han er et dårligt menneske. Det kan for ham ligefrem være en fordel, hvis det betyder, at man er bange for ham og ikke tør sætte grænser overfor ham. Så opnår han nemmere det, han ønsker.
Behovet for spænding
En anden forskel handler om psykopatens behov for spænding. Psykopater ligger generelt lavt i arousal og har brug for særligt intense oplevelser, for at få hævet deres arousalniveau til et mere behageligt niveau. Dvs. de keder sig hurtigt og generes sjældent af angst.
Narcissister derimod har ikke behov for mere spænding eller de fleste og er ikke fri for angst.
Tendens til misundelse
Narcissister har tendens til at føle sig misundelige på andres succes og/eller forestiller sig, at andre er misundelige på dem. De føler sig særligt berettigede i alle situationer og kan ikke tolerere, at det går andre lige så godt og slet ikke at det går dem bedre, end for narcissisten.
Psykopater føler typisk ikke misundelse. Generelt ses et meget fattigt følelsesliv hos psykopaten.
Lærer af straf
Psykopater bekymrer sig ikke meget om konsekvenserne af deres handlinger. De er risikovillige og har ligefrem behov for spænding, også selvom det drejer sig om ulovlige handlinger. Det betyder, at risikoen for straf ikke er særlig effektiv mht. at regulere deres adfærd. Det har fået nogle forskere til at spekulere i, om psykopater mon har en form for indlæringsbrist. Afhængigt af, hvor impulsive de er, kan nogle af dem med tiden lære at afholde sig fra visse typer adfærd, for selv at undgå ubehagelige konsekvenser såsom at komme i fængsel. Men de motiveres ikke af, om deres adfærd er skadelig for andre. Kun egne behov er prioriterede.
Narcissister er ikke ligeglade med straf og de kan godt regulere deres adfærd for at mindske risikoen for straf.
Neuroticisme
Endnu en forskel handler om negative følelser eller neuroticisme. Psykopater ligger generelt lavt på neuroticisme. De generes ikke af angst, tristhed, depression.
Narcissister ligger generelt enten moderat eller højt på neuroticisme.
Typer af psykopati
Det er egentlig meget mere komplekst, fordi der synes at være forskellige undertyper af begge personlighedsforstyrrelser. Robert D. Hare fandt frem til en primær og en sekundær form for psykopati. Hvor den primære psykopat (faktor 1 psykopati) ofte bare kaldes psykopat, bruges betegnelsen sociopat ofte om sekundær psykopati (faktor 2 psykopati). Sekundær psykopati er den type, der overlapper mest med DSM-systemets diagnose: antisocial personality disorder.
I dette blogindlæg har jeg fokuseret på primær psykopati.
Typer af narcissisme
Narcissisme synes også at findes i flere udgaver. Der er efterhånden opstået en del typologier. Den, jeg selv finder mest meningsfuld er at skelne mellem grandios narcissisme og sårbar/ængstelig narcissisme.
Den grandiose narcissist er åbent selvovervurderende. Han tør, i modsætning til den mere sårbare narcissist at sige højt, mens andre hører det, at han synes han er noget helt særligt. At han er klogere, dygtigere osv. end andre. Eller som kun Trump kan sige det: “I have the best words” ;-).
Den sårbare narcissist føler sig også som noget helt særligt, men er så følsom overfor og bange for, at andre ikke vil spejle og bekræfte ham i hans fantasier om at være unik og fantastisk, at han går mere stille med dørene.
Spektrum
Endelig er der endnu en krølle på dette. Nemlig, at de fleste i dag er enige om, at narcissisme og psykopati ligger på et spektrum og at der findes en malign form for narcissisme, der nærmer sig psykopati.
Måske vil du også være interesseret i disse indlæg:
D-faktor – de mørke sider af menneskets personlighed.
Er din kæreste eller date narcissist? Kend de 8 advarselstegn.