PTSD behandling i København | Frederiksberg | v/Malene Kaae

 

PTSD

PTSD er forkortelsen for Posttraumatisk Stresssyndrom, som er en betegnelse i det amerikanske diagnosesystem DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders).
I det europæiske diagnosesystem (ICD-10), som vi bruger her i Danmark, har vi en tilsvarende diagnose: Posttraumatisk Belastningsreaktion. Denne er dog forældet og tager ikke højde for den nyere viden om symptomer på traumatisering.
I den nye ICD-11, som har været længe undervejs og som forhåbentlig kommer indenfor et par år, er kriterierne for PTSD mere up to date med forskningen indenfor psykotraumatologi.
Uanset diagnostisk system er der enighed om de tre kernesymptomområder, som PTSD består af.  Dem vil jeg beskrive herunder.

 

ptsd, brain1

 

Kernesymptomer

De 3 kernesymptomer i PTSD er:

Intrusioner eller invaderende symptomer

Intrusion vil sige, at erindringer om traumet trænger ind i bevidstheden uden at være blevet inviteret. Erindringerne er ledsaget af følelsesmæssigt eller fysisk ubehag. Der kan opstå indre billeder eller film af traumet og det kan opleves, som om traumet sker igen her og nu. Som om man helt eller delvist ryger tilbage i tiden og mister kontakten med nutiden. Disse såkaldte flashbacks udløses af traumetriggere, dvs. af noget der minder én om traumet. Det kan være en lyd, en lugt, en aktivitet, en kropsfornemmelse osv.
Intrusioner kan også opstå om natten i form af mareridt. Mareridtene skal handle om traumet enten konkret eller temamæssigt. F.eks. drømmer mange, der har været i krig om bombardementer eller at blive beskudt. Selvom der ikke er tale om præcis den samme situation, som de selv stod i under krigen, er sådanne mareridt relaterede til krigstraumerne.
Kvinder, der har været udsat for voldtægt, har ofte mareridt om at blive forfulgt eller overfaldet eller forsøgt voldtaget eller dræbt af en mand og det er også tydeligt traumerelaterede mareridt.

 

Undgåelsesadfærd

Da intrusionerne er så ubehagelige, forsøger den traumatiserede person at undgå at tænke på sine traumer. Mange prøver at distrahere sig selv, når de bliver mindet om deres traumer. Nogle holder sig beskæftigede mange timer hver dag, for ikke at have for meget tid, hvor erindringerne kan trænge sig på. Der kan være undgåelse af kropsfornemmelser og af følelser og tanker. Denne indre form for undgåelsesadfærd bevirker, at personen er nødt til at lægge afstand til store dele af sig selv. Det kan gøre det svært at mærke sig selv, sin krop og sine følelser. Det i sig selv gør det svært at mærke og sætte sine grænser i relationer.
Mange har også undgåelse i den ydre verden. Nogle undgår bestemte steder, andre undgår bestemte aktiviteter eller situationer.
Al undgåelsen giver kortvarigt lindring og gentages derfor igen og igen. Undgåelsesadfærden sker af flere grunde. Dels fordi den umiddelbart fjerner eller mindsker det følelsesmæssige ubehag, der er forbundet med at tænke på traumerne. Dels fordi PTSDen fortæller personen, at erindringerne om traumet er farlige eller skadelige. Hjernen kan ikke skelne mellem erindringerne og det oprindelige traume. Det er som om traumet sker igen hver gang personen tænker på det.
Endelig sker undgåelse, fordi PTSDen bevirker, at personen overvurderer faren i situationer, der ikke er farlige objektivt set. Alle mulige situationer, som personen tidligere har kunnet fungere i uden problemer, opleves pludseligt som potentielt farlige.
Efterhånden kan undgåelsen gradvist udvide sig, så der bliver flere og flere situationer, der må undgås for ikke at blive mindet om traumerne eller for at undgå at føle sig i fare. PTSD er en grådig følgesvend, der æder sig ind på personens liv og kan føre til social isolation.
Undgåelsesadfærd har stor betydning for udvikling og vedligeholdelse af PTSD og er nøglen til behandlingen. Det kan du læse mere om her.

 

Forhøjet alarmberedskab eller arousal

Det sidste af de 3 kernesymptomer er et forhøjet alarmberedskab. Også kendt som hyperarousal eller forhøjet arousal.
Når man har været udsat for en livstruende eller følelsesmæssigt traumatiserende oplevelse, vil man efterfølgende ofte føle, at verden ikke er lige så sikkert et sted længere eller at andre mennesker ikke længere er til at stole på. Hændelsen gør én forsigtig, parat, klar til kamp eller flugt. Det kan give en tendens til let at fare sammen og blive forskrækket. Det kan for nogen være svært at slappe rigtigt af. Mange vil opleve søvnproblemer. Nogle vil også have problemer med hidsighed og det at styre sit temperament. Tilstanden af forhøjet alarmberedskab vil sammen med intrusionerne ofte give problemer med koncentrationsevnen. Det kan føre til vanskeligheder med at lære noget nyt og give personen indtryk af at have fået problemer med sin hukommelse.

 

dissociation-600x600

 

 

Dissociation

Foruden de tre kernesymptomer ses ofte et fænomen, vi kalder “dissociation”.
Dissociation vil sige, at personen bevidsthedsmæssigt forsvinder væk fra der, hvor personen befinder sig. Man opdager pludseligt midt i en samtale, at man ikke har hørt, hvad den anden har sagt og ved ikke, hvor længe man har været fraværende. Eller man kan have hukommelseshuller, hvor man ikke ved, hvad man har foretaget sig eller hvad der er sket. Andre kan fortælle en, at man har gjort ting, man ingen erindring har om. Eller man kan opleve dissociation kropsligt eller sansemæssigt. Kropslig dissociation kan opleves i form af følelse af at være fremmed fra hele eller dele af sin egen krop. F.eks. som om ens hænder ikke er ens egne eller en del af en.
Sansemæssig dissociation kan optræde på mange måder, men f.eks. ved at verden kan synes ændret i størrelse, farve, afstand eller kan føles kunstig eller uvirkelig.

Det diskuteres stadig, om dissociation skal kategoriseres som en intrusion eller som undgåelse eller om det er et selvstændigt fænomen.
Da dissociation ikke indebærer erindringer, giver det for mig at se ingen mening at placere det i kategori med flashbacks og mareridt. Da dissociation sker automatisk og personen ikke oplever at have kontrol over det, giver det heller ikke mening at kalde det undgåelsesadfærd, da det kræver en bevidst beslutning eller forsøg på at undgå erindringer om traumet.

Jeg hælder personligt mest til at betragte dissociation som et selvstændigt fænomen.
I den nye ICD-11, som vi venter på med spænding, indgå traumerelateret dissociation i en ny diagnose. Nemlig “Kompleks PTSD”. Du kan læse om kompleks PTSD her.

 

Behandling af PTSD

I dag findes effektive behandlingsmetoder, som kan afhjælpe PTSD. Hvis du generes af flashbacks eller mareridt og døjer med aldrig helt at kunne slappe af og føle dig i sikkerhed og bliver nødt til at undgå situationer eller erindringer om dine traumer, kan der gøres noget ved det. Du kan blive fri for flashbacks og mareridt. Du kan blive mere tryg i dig selv og ved at færdes ude i verden og blandt andre mennesker.

Du kan læse om, hvordan man behandler PTSD her.

 

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem