Psykolog Frb. | Uspecifikke senfølger efter seksuelle overgreb

Uspecifikke senfølger efter seksuelle overgreb

Uspecifikke senfølger

Foruden de specifikke senfølger (læs om dem her) ses ofte andre, uspecifikke senfølger. Disse ses også hos mange mennesker, der aldrig har været udsat for seksuelt misbrug, men som har haft en vanskelig barndom. De er derfor ikke specifikke for overgreb, men skal snarere ses i sammenhæng med den kontekst, som overgrebene har fundet sted i. En kontekst af omsorgssvigt, som mange børn oplever i varierende grad.
De fleste, der er udsat for seksuelle krænkelser som børn, har haft familier der var ressourcesvage. Forældre, som enten har haft et misbrug, psykisk sygdom eller som qua egen opvækst ikke var i stand til at tage vare på et barn. Derfor ses ud, over selve overgrebene, ofte omsorgssvigt af forskellig art og i forskellig grad. Det kan give nogle af følgende vanskeligheder.

Tilknytningsforstyrrelser/usikker tilknytning:

Når relationen til de nærmeste omsorgspersoner ikke har været præget af tryghed, omsorg og forudsigelighed vil barnet udvikle det, vi kalder en usikker tilknytningsstil eller en tilknytningsforstyrrelse. Det at have andre tæt på sig kan være forbundet med angst og ubehag. Der kan være frygt for, at den anden overskrider ens grænser. Der kan også være frygt for, at den anden ikke vil være der for en, når man har brug for det. En angst for at blive forladt eller svigtet.
Det gør det svært at fungere i nære relationer med andre mennesker, især i parforhold.
Du kan læse mere her om tilknytning og om de forskellige tilknytningstyper her.

Problemer med følelsesregulering:

Når man har haft forældre, der selv har haft en svær barndom med mange svigt og som har svært ved at varetage forældrerollen på en sund måde, har man ikke lært, hvordan man rummer og håndterer sine følelser. Det er forældrenes opgave at lære barnet dette. Hvis ikke det sker, vil personen få rigtig svært ved at regulere sig selv følelsesmæssigt i alle de mange situationer, vi møder igennem livet, som er svære, belastende og smertefulde. Nogle lukker helt ned for at undgå at mærke noget som helst. Andre bliver let overvældede. Som forsøg på at håndtere de stærke følelser, kan personen blive selvskadende, evt. udvikle et misbrug af alkohol eller stoffer eller vende sin frustration udad mod andre mennesker i form af raseriudbrud og evt. voldelig adfærd.

Lavt selvværd og uklar identitetsfølelse:

Rigtig mange med senfølger slås med lavt selvværd og tanker om, at de ikke fortjener noget godt. Nogle kan også opleve uklarhed omkring, hvem de egentlig er. Hvis ikke forældrene formår at elske barnet og vise deres kærlighed på en kontinuerlig og sund måde, vil barnet tro, at der er noget galt med det. At det ikke kan elskes. Ikke er værd at elske. At det er defekt. Eller at det skal gøre noget særligt, for at fortjene kærlighed eller omsorg.
Barnet forstår ikke, at det er forældrene, der er årsagen til den mangelfulde kærlighed/omsorg. Forældrene mangler måske relationelle færdigheder og kan derfor ikke varetage barnets følelsesmæssige behov. Barnet giver sig selv skylden på samme måde som børn ofte tror, at forældre bliver skilt, fordi barnet har gjort noget forkert.
Det kan føre til smertefulde følelser af utilstrækkelighed, ensomhed og skam.
Mange oplever en indre kritiker, der taler grimt til dem dagligt. Som kritiserer dem for ikke at være gode nok, for ikke at slå til. Ofte kan man spore kritikeren tilbage til tidlige oplevelser i barndommen.
De seksuelle krænkelser giver desuden ofte anledning til forestillinger om at være ulækker, hvilket selvfølgelig medvirker til det dårlige selvværd.

Disse 3 første grupper af vanskeligheder forventes at indgå i den længe ventede nye diagnose: Kompleks PTSD.

Men nogle har ikke PTSD, men oplever disse mere uspecifikke senfølger, som beskrevet herover.

Angst og depression:

Der kan optræde forskellige former for angst samt depression.
F.eks. panikangst, socialangst, agorafobi, OCD eller generaliseret angst. Læs mere her.

Diverse problemer med fysisk helbred:

I de senere år er der kommet fokus på, hvordan dårlige opvækstvilkår påvirker menneskers fysiske helbred. Det er endnu et ret nyt område. Men det ser ud som om, der kan være en påvirkning på immunforsvaret, nervesystemet m.m. Det gælder ikke kun for seksuelle overgreb. Også følelsesmæssige svigt og vold synes at påvirke barnet somatisk og give øget risiko for at udvikle sygdomme senere. Det er dog stadig et meget nyt forskningsområde og det er klogt at være forsigtig med at konkludere, at bestemte sygdomme skyldes seksuelle overgreb. Det er en for forsimplet måde at betragte det på.
Der er sandsynligvis tale om et komplekst samspil af faktorer, som vi forhåbentlig bliver klogere på efterhånden, som der forskes mere i det.

Personlighedsforstyrrelser:

En anden uspecifik senfølge, som ses sammen med de specifikke senfølger, er forstyrrelser af personlighedsstrukturen, i daglig tale “personlighedsforstyrrelser”.
En personlighedsforstyrrelse består kort fortalt i nogle tidligt skabte, usunde og rigide mønstre i personens tænkning, følelser og adfærd. Mønstre, der gør det svært at fungere i relationer til andre mennesker og som gør det svært at have med egne følelser at gøre.
Man inddeler i forskellige typer personlighedsforstyrrelser. Hos mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb ses især følgende typer:

Skizoid personlinghedsforstyrrelse: man foretrækker at være meget alene, bryder sig ikke om nær kontakt med andre, er mest optaget af sin egen indre verden og har svært ved at mærke og udtrykke sine følelser.

Dependent personlighedsforstyrrelse: man har en stor afhængighed af andre mennesker. Man føler sig let hjælpeløs, når alene. Man har svært ved at træffe beslutninger selv. Underordner sig andre, er føjelig. Har svært ved at stille krav til andre.

Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse: man føler sig ofte ængstelig, anspændt og usikker og plages af mindreværd. Der kan være en overfølsomhed overfor kritik og afvisning.

Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse: der ses store udsving i humør samt impulsivitet, store problemer med at rumme og håndtere egne følelser, ofte selvskadende adfærd og i nogle tilfælde selvmordsforsøg. Desuden store vanskeligheder med at indgå i nære relationer. Relationer er ofte intense og meget ustabile præget af store udsving. Der kan være følelser af tomhed og en uklar identitetsopfattelse.

Ofte kan man se overlap med træk fra flere forskellige personlighedsforstyrrelser samtidig.

OBS:

Hvis du genkender en række af de ovenfor uspecifikke senfølger, men ikke har konkrete erindringer om at have været udsat for seksuelle overgreb, da du var barn eller ung, kan du ikke konkludere baglæns, så at sige.
Senfølger er som tidligere nævnt ikke en diagnose og man kan ikke på basis af at kunne nikke genkendende til en række af senfølgerne slutte, at man så må have været udsat for overgreb. En del af senfølgerne er netop uspecifikke og ses i høj grad også hos mennesker, der er vokset op uden overgreb men i familier, der var meget dysfunktionelle.
Det anbefales også at være meget varsom med erindringer, der pludselig dukker op sent i livet, især under terapi, hvis der forud herfor aldrig har været nogen form for erindring om overgreb. Vi ved nemlig i dag, at der under terapi kan skabes det, vi kalder “falske erindringer”. Uden at ville det, kan en terapeut komme til at stille sine spørgsmål på måder, der får klienten til at tro, at der er sket overgreb, selvom det ikke er tilfældet.