Det er i dag muligt at behandle PTSD ( Posttraumatisk stresssyndrom) med en specialiseret metode, der igennem mange år har bevist sin effektivitet. Nemlig Prolonged Exposure (PE i forkortning). Det er en metode, udviklet af den amerikanske psykolog Edna Foa og den er langsomt ved at finde vej til Danmark i disse år. Metoden har i store metaanalyser igen og igen vist sig særdeles effektiv til behandling af PTSD. Dvs. det er ikke blot enkeltstående undersøgelser af effekt, men meget store, sammenlignende undersøgelser, hvor man sammenligner med mange andre metoder til behandling af PTSD. Prolonged Exposure står, sammen med én anden metode (EMDR), over andre metoder til behandling af PTSD, når det kommer til effekt.
PE består af flere elementer. Først vil du grundigt blive forklaret metoden og få viden om PTSD. Vi kalder det psykoedukation. Du vil desuden få hjælp til at berolige dig selv vha. en særlig vejrtrækningsmetode.
Herefter de to hovedelementer: in-vivo eksponering og forestillet eksponering.
In-vivo betyder bare eksponering ude i verden eller livet. Det foregår på den måde, at vi sammen kortlægger alle de ting, du prøver at undgå som led i din PTSD. Det kan være steder, aktiviteter, mennesker, situationer osv. Men også kropsfornemmelser, bestemte typer påklædning, typer af mad, musik osv. Alt sammen fordi din PTSD bilder dig ind, at disse er farlige. At du udsætter dig for fare eller risiko for fare, hvis du ikke undgår dem. En anden hyppig årsag til undgåelsen er, at disse situationer osv. minder dig om dine traumer. F.eks. hvis du har været i en krigszone vil fyrværkeri ofte kunne trigge (udløse) erindringer om bombardementer eller andre voldsomme begivenheder. Eller hvis du har været udsat for seksuelle overgreb, vil seksuelt samvær med en partner ofte vække erindringer om overgrebene.
Når sådanne erindringer dukker op, ledsages de af stærkt følelsesmæssigt ubehag og det kan ind imellem føles som om den traumatiske hændelse sker igen her og nu. Det er det, vi kaldet et flashback.
Undgåelsen giver en lettelse her og nu, men virker ikke i længden. For at slippe af med din PTSD, er du nødt til at opsøge de situationer, der trigger dine erindringer om traumet/traumerne og være i dem længe nok til at din hjerne får mulighed for at opdage, at der på trods af visse ligheder mellem traumerne og den aktuelle situation, så er der aktuelt ingen fare. Når du giver din hjerne mulighed for at opdage dette, holder den op med at gøre dig så forskrækket i den slags situationer frem over.
Når vi har et overblik over alt det, du undgår som led i din PTSD, går vi i gang med at tilrettelægge selve eksponeringen. Gradvist og i overskuelige trin, øver du dig i at være i situationer, der kan virke skræmmende men som reelt ikke er farlige.
Gradvist erobrer du de områder tilbage, som PTSD’en har stjålet fra dig.
Den anden komponent i PE er den indre eksponering. Dvs. hvor du konfronterer erindringerne om traumet eller traumerne. Du vil i sessionerne hos mig fortælle om ét bestemt traume igen og igen og vi vil optage eksponeringen til dig på din telefon. Du skal så lytte til optagelsen hjemme hver dag. Gentagelsen er vigtig, igen for at hjernen har brug for tid til at opdage, at det at tænke på og tale om sine traumer ikke er farligt. Tvært imod er det netop det, der i sidste ende får flashbacks og mareridt til at stoppe.
Efter du har fortalt om traumet i sessionen, bruger vi noget tid på at arbejde med de tanker og følelser, som dukkede op imens du tænkte på den traumatiske situation. Der kan være mange svære følelser ud over selve angsten. F.eks. skyld, skam, vrede, meningsløshed, sorg osv. Bearbejdningen af disse er en vigtig del af behandlingen.
Målet med PE er at få bearbejdet og integreret alle elementer af traumet. Dvs. foruden den konkrete hændelse også lyde, lugte, synsindtryk, kropslige fornemmelser, tanker og følelser.
Vi måler på dit følelsesmæssige ubehag ved hjælp af en skala, så vi kan følge med i, hvordan det gradvist falder. Behandlingen er færdig, når du har opnået enten hel ophør af flashback, mareridt og undgåelsesadfærd eller markant reduktion heraf.
Som regel vil du også opleve, at dit alarmberedskab falder betragteligt.
PE kræver, at nogle af sessionerne er på 75 minutter. Generelt er der brug for ca. 10 – 12 sessioner for at bearbejde et traume. Hvis du har mange traumer, behøver vi ikke bearbejde dem alle. PE er så smart, at effekten fra behandling af ét traume, generaliserer sig ud til andre, lignende traumer.
Derfor er der, selv ved multible traumer, ofte ikke brug for mere end 2-3 omgange med eksponering (det første traume kræver 10-12 sessioner, de efterfølgende traumer kan ofte behandles på færre sessioner).
Mens du går i PE, anbefaler jeg at du skruer ned for dine daglige forpligtelser, da behandlingen er krævende. For at få bedst udbytte, skal du have overskud til at lave hjemmearbejdet. Så det kan være nødvendigt at gå lidt ned i tid på arbejdet i en periode eller på anden måde mindske stress eller krav i dagligdagen.
PE er ikke en metode, der er velegnet til alle klienter. Ikke mindst fordi den kræver en del hjemmearbejde. Du skal have overskud til og være villig til at arbejde med metoden hver dag i de måneder, som behandlingen varer. Det er en investering af tid og energi. Samtidig er det ærlig talt ikke en særlig behagelig metode. Forstået på den måde, at det at konfrontere minderne om traumerne vækker ubehagelige følelser, som du helst vil undgå. Men efter nogle uger begynder ubehaget at aftage og du vil begynde at fornemme, at det rent faktisk ER muligt at slippe af med sin PTSD.
Prolonged Exposure vækker altså ubehagelige følelser, men det er vigtigt at sige, at det IKKE fører til forværring af din PTSD! Du kan midlertidigt opleve en intensivering af nogle af dine symptomer, mens vi bearbejder traumerne.
Der hersker desværre noget misforståelse omkring eksponeringsterapi. Nogle tror stadig, at det at tale om traumerne og at eksponere sig for erindringerne om traumerne kan føre til en retraumatisering og en forværring af personens PTSD. Men det er i dag grundigt undersøgt og er blevet afkræftet som en myte! En retraumatisering kan ske, når en person der er traumatiseret, udsættes for et nyt traume.
Det er dog ikke retraumatiserende at tale om sine traumer. Men myten er sejlivet.
Mange klienter er skeptiske, når vi starter på PE og jeg ved af erfaring, at det ikke er muligt for mig helt at forklare, hvor godt metoden virker. Først bagefter bliver det tydeligt for klienten.
Derfor har jeg ind imellem spurgt nogle klienter, om de ville skrive et par linjer til fremtidige klienter, der står overfor at skulle i gang med behandling med PE eller som overvejer det. Jeg har bedt dem om at skrive det, som kunne have været rart for dem selv at vide, inden de fik PE.
Her får du nogle af deres beskrivelser og råd til nye PE-klienter:
“Jeg havde i 10 år gået med mine oplevelser. Og de sidste par år følt det fylde mere og mere. Jeg havde brug for at han ikke længere havde magten over mig. Det hjalp Malene mig med. Jeg kommer ind i et trygt rum, hvor jeg føler mig utrolig velkommen. Der var helt styr på strukturen og på hvordan mit forløb skulle køres. Jeg er nu færdig med vores forløb og er kommet stærkere ud på den anden side. Tak!
“Da Malene første gang fortalte mig om Prolonged exposure metoden, blev jeg meget skræmt. Men efter en grundig introduktion til metoden og nu på den anden side af, at have gennemgået terapiforløbet, så kan jeg virkeligt se at det virker og har hjulpet mig videre” (kvinde i 30’erne).
“Prolonged Exposure er en metode som kan hjælpe dig af med din ptsd. Du skal fortælle om dine traumer mange gange og også lytte til en optagelse hjemme af hvor du fortæller om traumerne. Jeg var rigtig bange inden vi gik i gang og faktisk også de første nok 3-4 uger af behandlingen. Men så var det som om det pludselig virkede. Det var ligesom nemmere at tænke på de voldsomme ting jeg har oplevet og jeg blev ikke så bange længere. Jeg havde brug for at tale om flere traumer, før vi var færdige. Jeg troede ikke rigtig på det kunne lade sig gøre at behandle min ptsd fordi jeg har haft den i mange år.
Men nu har jeg ikke flashback længere, jeg kan en masse ting som jeg ikke kunne før og jeg sover også fint de fleste nætter. Men det mest mærkelige er nok at jeg nu kan mærke mig selv for første gang. Altså før var jeg nok lukket af overfor min krop og også mine følelser. Nu kan jeg mærke mig selv. Det er meget nyt og det havde jeg ikke regnet med. Min familie og også mine veninder siger jeg har ændret mig. Som om jeg ikke finder mig i lige så meget fra andre mere. Det var også på tide haha”
“Malene prøvede at overbevise mig at det ikke nytter noget at flygte for at tænke på de uhyggelige ting jeg så i krigen i Bosnien. Men jeg troede ikke på hende. Jeg havde jo holdt det hele væk i mange år. Jeg havde arbejde meget altid. Det kunne jeg ikke mere. Det hele bare væltede for mig. Først efter terapi i et år tænkte jeg, at jeg nok var nød til at prøve den metode Eksponering som Malene sagde ville virke. Det var svært at skulle fortælle om det som jeg havde set også fordi Malene var en kvinde og også tolken og i mit land mænd vi skal beskytte kvinder. Det var hårdt at tale om og selvom det skal du gøre det hvis du får chancen. For jeg er ikke bange mere. Der kommer ikke alle de billeder i mit hoved som før behandling og jeg har ikke dårlige drømme mere” (oversat af tolken, som hjalp os med at forstå hinanden).
Metoden Prolonged Exposure kom til mit kendskab i 2007, da jeg arbejdede med traumatiserede flygtninge, som havde været igennem voldsomme traumer såsom krig og tortur.
Jeg var utilfreds med effekten af min behandling og ledte efter noget, der var mere effektivt til at nedbringe de plagsomme flashbacks og mareridt, som de fleste af mine klienter led af.
Jeg fandt frem til Prolonged Exposure, som allerede dengang viste lovende resultater. Den var på det tidspunkt endnu ikke blevet brugt i behandlingen af traumatiserede flygtninge. Jeg følte dog, at jeg var nødt til at prøve metoden af, for tænk nu, hvis den virkede. Det skal jeg love for, at den gjorde! Den revolutionerede min behandling af traumatiserede klienter.
Klient efter klient, alle med meget svære tortur- og krigstraumer, blev enten fri for flashbacks eller oplevede en markant reduktion af disse. Det kan endnu give mig kuldegysninger at tænke på de mennesker og hvordan denne metode helt konkret ændrede deres liv.
Jeg husker fædre, som pga. deres PTSD ikke var i stand til at tage sig af deres børn, som efter behandling pludselig kunne være sammen med dem, lege med dem, læse lektier med dem igen. Klienter, som var isolerede i eget hjem og ikke turde gå udenfor, kunne pludselig leve et mere almindeligt og frit liv igen. Det var meget rørende og det var en ære at få lov til virkelig at gøre en forskel, der kunne ses og mærkes og ikke bare lindre deres symptomer lidt.
Siden har jeg brugt metoden på en lang række andre traumer. Den ser ud til at virke lige godt, hvad enten det er enkeltstående traumer såsom ulykker eller voldeligt overfald, røveri, voldtægt eller om det er gentagne traumer såsom seksuelle overgreb i barndommen eller om der er tale om multible traumer igennem livet af forskellig art. Efter at have opnået utroligt gode resultater med metoden, har jeg nu superviseret andre psykologer i brugen af PE igennem mange år. Jeg holder også kurser for psykologer, der selv ønsker at begynde at bruge PE.