Psykolog Frederiksberg & KBH | Seksuelle overgreb på børn

Seksuelle overgreb på børn

Desværre sker det ikke sjældent, at børn og unge i Danmark udsættes for seksuelle overgreb. Alligevel er det så tabuiseret, at der er en udbredt mangel på viden om overgreb både hos professionelle og i den almindelige befolkning.

Jeg vil derfor ridse nogle af de grundlæggende forhold omkring overgreb op og bygge videre på det i senere blogindlæg (se min blog her).

 

Hvad er et seksuelt overgreb?

Der er tale om et seksuelt overgreb, når barnet eller den unge udsættes for seksuelle handlinger af en voksen eller et ældre barn/en ung. Der vil ofte være tale om enten tvang eller overtalelse/manipulationer fra krænkerens side. Men overgreb kan optræde uden nogen åbenlys form for tvang. Mekanismerne kan være komplekse og dem vil  jeg beskrive, når jeg snart skriver nogle blogindlæg om ”grooming”.
Det er karakteristisk for overgreb, at de foregår i en relation, hvor der ikke er jævnbyrdighed. Ligeledes er barnet ikke modent nok til at forstå konsekvenserne af overgrebene og kan derfor ikke give sit samtykke til at det finder sted, på trods af at krænkeren vil prøve at overbevise barnet om, at det deltager frivilligt. Den voksne har altid ansvaret for at sikre, at barnets grænser ikke overskrides.

 

  • Definition: barnet eller den unge tvinges, presses, trues eller lokkes til seksuelle handlinger, som det ikke forstår og ikke kan give samtykke til pga. dets alder og udviklingsniveau.

 

 

Hvem begår overgreb?

Seksuelle krænkere ser ud som alle os andre. De findes i alle mulige afskygninger. Det er ofte mænd, men kvinder begår også overgreb. Det er ofte voksne, men børn begår også overgreb.
Krænkere er ikke nødvendigvis pædofile. Det vil nok overraske mange, for hvis man har lyst til at foretage sig noget seksuelt med et barn, er man vel pædofil? Nej, man er pædofil, hvis man primært er seksuelt tiltrukket af børn. En del krænkere foretrækker sex med jævnaldrende, men laver overgreb på børn af forskellige grunde. Det kan ofte dreje sig om magt. Om at føle sig magtfuld, betydningsfuld og i kontrol. Det kan også skyldes, at krænkeren ikke har adgang til sex med jævnaldrende. I nogle tilfælde har krænkeren selv været udsat for overgreb som barn og genspiller overgrebene senere i livet men denne gang med sig selv i den magtfulde position som et ubevidst forsøg på at mestre de magtesløshedsfølelser, egne overgreb gav anledning til.
En anden skelnen, der er vigtig, er mellem overgreb generelt og incest. Incest er betegnelsen for de overgreb, der begås af personer, som barnet er biologisk beslægtet med. Dvs. en far, mor, onkel, bror, søster osv.
Mange overgreb foregår indenfor familien, men der ses også overgreb i andre sammenhænge. Man kan dele det således op:

* Biologisk beslægtet person

* Kendt person (spejderleder, træner, nabo, ven af familien)

* Ukendt person

Det er forholdsvist sjældent, at overgreb begås af en helt fremmed. De fleste overgreb begås af personer, som allerede har en relation til barnet.

 

Typer af seksuelle overgreb.

Seksuelle overgreb finder sted på mange forskellige måder:

* Seksuelle berøringer

* Penetration: vaginalt eller analt

* Tvungen oralsex

* Krænkeren benytter genstande til sine overgreb

* Ikke-fysiske overgreb: krænkeren blotter sig, tvinger barnet til at se ham masturbere eller dyrke sex med en anden person, tvinger barnet til at se porno m.m.

Nogle børn er udsat for et enkelt eller nogle få overgreb i form af berøringer, mens andre er udsat for daglige voldtægter og i de ekstreme tilfælde ses grotesk, seksualiseret vold over en lang årrække.

 

Hvor hyppigt finder overgreb sted?

Det er vanskeligt at afdække præcist omfang pga. tabuisering og afgrænsningsproblemer. Tabuiseringen bevirker, at de fleste overgreb ikke anmeldes.
Afgræsningsproblemerne består i, at overgreb kan defineres og afgrænses lidt forskelligt. Nogle vil f.eks. sige, at der er tale om overgreb, hvis en 19-årig dreng dyrker sex med sin 14-årige kæreste, fordi hun er under den seksuelle lavalder. Andre vil mene, at det jo er en jævnbyrdig kæresterelation. Men hvad hvis hun var 13 år eller 12 år? Hvis kæresten var en 30-årig mand, vil de fleste nok synes, at der ikke længere er tale om en ligeværdig relation og det vil blive mere tydeligt, at der er tale om overgreb. På samme måde kan der være forvirring mht. definition af overgreb, der begås af jævnaldrende søskende. Hvornår er der tale om uskyldige doktorlege mellem børn, der blot er nysgerrige og hvornår er der tale om overgreb?
Disse udfordringer mht. at afgrænse seksuelle overgreb er med til at gøre det svært at få et mere præcist billede af omfanget.
Der er undersøgelser, der kigger på antal anmeldte overgreb, men der hersker stor enighed om, at disse ikke giver et retvisende billede af omfanget.

Et bud på omfang.

Statens Institut for Folkesundhed lavede en spørgeskemaundersøgelse i 2002. Der deltog 5.829 9. klasses elever. Nedenfor kan du se opgørelsen af deres resultater.

 

statistik
1 : Strafbare seksuelle forhold: også kæresteforhold før 15 år med en person ældre end 15 år.

2: 4,5% af pigerne og 1,1% af drenge angav at have været udsat for et eller flere seksuelle
overgreb.

3: En meget lille andel var blevet anmeldt til politiet; 0,2% for drengenes og 0,8% for
pigernes vedkommende.
Blandt de adspurgte var der blot 30 af dem, der havde været udsat for et overgreb, der havde oplevet, at overgrebet havde ført til anmeldelse. Det svarer til 5% af de strafbare seksuelle erfaringer og 18% af dem, der selv angav at have oplevet overgreb.
Undersøgelsen viser, at de fleste overgreb ikke anmeldes, at flere piger end drenge udsættes for overgreb samt at der gennemsnitligt vil være mindst ét barn i en skoleklasse, som er, har været eller vil blive udsat for overgreb.

Amerikanske tal tyder på, at omfanget er endnu større. Helt op imod, at 18-20% af kvinder samt 5-8% af mænd har været udsat for seksuelle overgreb under opvæksten.
Det kan afspejle kulturforskelle, vi ved det endnu ikke.

Men uanset viser den danske undersøgelse, at omfanget er betydeligt og i det lys er der brug for viden og oplysning. Især fordi manglen på viden understøtter krænkerens muligheder for at begå overgreb. Når omgivelserne ikke er oplyst om mekanismerne i seksuelle overgreb og hvordan disse kan indebære det, jeg kalder ”tilsyneladende frivillighed”, er det nemmere at overbevise barnet om, at omgivelserne vil tro, at det er en gensidig og frivillig relation og at barnet selv ønskede, at overgrebene skulle finde sted.