Voldtægt
Som du kan læse under fanen “seksuelle traumer” vil i gennemsnit hver 5. kvinde opleve at blive udsat for ét eller flere seksuelle overgreb i løbet af sit liv, herunder voldtægt.
Typer af voldtægt:
- Kontaktvoldtægt: Voldtægten begås af en kendt person (en ven, bekendt eller en, vedkommende har kendt i kortere tid f.eks. via internet-dating eller fra en fest)
- Partnervoldtægt: Voldtægten begås af nuværende eller tidligere partner (kæreste eller ægtefælle).
- Overfaldsvoldtægt: Gerningsmanden er helt ukendt for den, der udsættes for voldtægten.
Kun i en lille andel af voldtægter er gerningsmanden ukendt. Langt de fleste voldtægter begås af en person, som er kendt af den voldtægtsramte. Det strider imod gængs opfattelse og hænger sammen med, at de voldtægter vi primært hører om i medierne, er overfaldsvoldtægter.
Myter om voldtægt:
-
“Kvinder provokerer mænd til voldtægt pga. deres påklædning eller måde at opføre sig på”.
Fakta: voldtægt skyldes voldtægtsforbrydere. En kvinde, der klæder sig sexet eller opfører sig flirtende, kan ønske almindelig flirt og opmærksomhed. Hun ønsker ikke at blive voldtaget.
-
“Kvinder, der drikker alkohol eller bruger stoffer eller går alene om natten beder selv om at blive voldtaget”.
Fakta: voldtægtsmænd udser sig ofre, som har svært ved at beskytte og forsvare sig. Kvinder har ret til at nyde alkohol og til at færdes alene på gaden fuldstændig på samme måde som mænd. Når en kvinde er beruset og dermed mere sårbar, er det ikke en opfordring til at voldtage hende. Hvis du vælger at gennemtvinge sex med en kvinde, der er for beruset til at kunne give tilsagn om at ville være sammen med dig seksuelt, er det voldtægt.
-
“Voldtægt handler primært om sex”.
Fakta: De primære motiver handler om vrede, magt og kontrol.
-
“Voldtægter begås primært udendørs og om natten”.
Fakta: De fleste voldtægter begås om aftenen, kun en fjerdedel om natten. Ligeledes foregår over halvdelen af alle voldtægter indendørs.
-
“Voldtægt begås af mænd, der ikke kan finde en kæreste og derfor er seksuelt frustrerede”.
Fakta: Mange gerningsmænd er gift eller i fast parforhold og har et aktivt sexliv. For voldtægter handler ikke om sex.
-
“Hvis den, der blev voldtaget, ikke skreg højt eller kæmpede imod var det ikke voldtægt”.
Fakta: Det er ikke altid muligt at kæmpe imod eller skrige. Nogle gange er det heller ikke muligt at sige nej. Det er ikke kvindens ansvar at sige nej. Det er mandens ansvar at sikre sig, at hun også har lyst til det, der foregår.
-
“Det er kun voldtægt, hvis gerningsmanden brugte et våben”
Fakta: De færreste voldtægter er som på film. I kun et fåtal bliver der brugt et våben. I stedet bruger gerningsmanden fysisk overmagt, psykisk og verbal kontrol. Nogle gange bruges alkohol eller stoffer, for at kvinden ikke kan gøre modstand.
-
“Kvinder laver falske anklager om voldtægt mod mænd, når de fortryder at have været i seng med en mand eller når de ønsker hævn”.
Fakta: De få tilfælde af falske anklager slås stort op i medierne og det fodrer denne myte. Virkeligheden er, at andelen af falske anklager er forsvindende lille i forhold til antallet af voldtægter, der begås. Hvis der i Danmark har været ca. 25-30 falske anklager på et år, udgør det få procent ud af de 4.000 – 10.000 voldtægter, der begås årligt.
-
“Mænd kan ikke voldtages”.
Fakta: Selvom langt flere kvinder end mænd voldtages, udsættes også mænd for voldtægt. Og det betyder ikke, at hverken han eller gerningsmanden er homosexuel, for voldtægt handler ikke om sex, som tidligere nævnt. Men mænd af alle seksuelle orienteringer udsættes for voldtægt.
-
“En mand kan ikke standse sig selv, hvis først kvinden har kysset ham eller ladet ham røre ved hende på en seksuel måde”.
Fakta: Mænd er ikke sexmonstre uden kontrol over egen krop. Voldtægt er et bevidst valg, manden træffer ud fra et ønske om at udøve magt og kontrol.
Myternes betydning:
Myterne opstår sandsynligvis i vores forsøg på at forstå voldtægter og tager afsæt i vores forudfattede forståelser af verden. De beskytter os mod at indse det fulde omfang af problemet. Myterne florerer i samfundet som holdninger, opfattelser og forklaringsmodeller hos både almindelige borgere og i retssystemet. De internaliseres af individerne i samfundet og er med til at opretholde et stort mørketal, da myterne afholder ofre for voldtægt fra at anmelde forbrydelsen. Ligeledes giver myterne anledning til intens skam og ensomhed hos ofrene, da det mere end antydes, at ofret selv har ansvar for den forbrydelse, der er blevet begået.
For at reducere antallet af voldtægter og samtidig reducere omfanget af skadevirkninger, er det altafgørende at vi ændrer forståelse. At vi afliver myterne og forholder os realistisk til den alvorlige forbrydelse, der reelt er tale om. At uvidenheden udskiftes med indsigt og at vi alle ophører med at lægge ansvaret over på ofret. At vi udskifter myterne med en forståelse af det simple faktum, at voldtægter finder sted, fordi der findes voldtægtsforbrydere.
Læs om reaktioner på voldtægt her.
