Seksuelle problemer efter overgreb

Seksuelle problemer ses meget hyppigt hos mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb. Når man har været udsat for seksuelle krænkelser i løbet af opvæksten, kan man udvikle problemer med at få etableret en voksen seksualitet. Hvis man har været udsat for en voldtægt som voksen, kan det også give anledning til nogle af disse seksuelle problemer.
Seksuelt samvær med en partner kan trigge erindringer om overgrebene og ubehagelige følelser og fornemmelser i kroppen. Man ser forskellige måder, som personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, prøver at navigere i det seksuelle univers.

Undgåelse:

De seksuelle problemer kan betyde, at man prøver helt at undgå at dyrke sex. Man undgår måske også at røre ved sig selv, at masturbere. I parforhold giver det selvfølgelig store problemer, fordi sex er en vigtig komponent i de fleste parforhold. Det er også en de vigtigste kilder til intimitet og nærhed. Så et parforhold vil oftest lide meget under fravær af sex eller at sex kun er noget, der finder sted som en sjældenhed.

Underkastelse:

Andre med senfølger har svært ved at sige fra overfor forventninger om seksuelt samvær. De underkaster sig og lader det ske uden at have sig selv med i det. Dermed bliver sex grænseoverskridende og forstærker følelser af magtesløshed.
Måske føler de, at de ikke fortjener, at der tages hensyn til deres behov og grænser. At de ikke har lov til at sige fra.
Mange har lært, at sex er vejen til nærhed og kontakt og at sex er “prisen”, de må betale for det. De kan få tanker om, at de ikke fortjener nærhed uden at yde noget til gengæld. At det eneste, de rigtig har at byde ind med i en relation, er sex.
Mange har svært ved at mærke egne grænser og i det hele taget ved at mærke deres egen krop. Dermed bliver det svært at registrere, hvor ens grænser går og endnu sværere at markere grænser, inkl. at sige fra overfor andres forventninger.
Når personen således lader andre overskride sine grænser, bliver en hyppig måde at håndtere ubehaget på, at dissociere. Personen kan være til stede med sin krop, men bevidsthedsmæssigt og følelsesmæssigt er vedkommende ikke til stede.
En form for dissociation er det, vi kalder ”frys”. Når vi oplever at være i fare, har vi 3 grundlæggende overlevelsesmekanismer. Vi kan prøve at komme væk fra den oplevede fare, vi kan prøve at bekæmpe faren og endelig kan vi spille døde. Ligesom en hare, der fanges i lygterne på en bil.
Ved at underkaste sig, risikerer personen, at partneren overskrider grænser, som kunne have været overholdt, hvis de havde meldt ud inden eller undervejs om, hvad de synes er rart og hvad de ikke har lyst til at være med til.

Kontrol:

For andre forsøges ubehaget ved sex håndteret ved at kontrollere den seksuelle situation.  Seksuelle overgreb indebærer et tab af kontrol. Ved at tage styringen over et seksuelt samvær, kommer personen ikke så let i kontakt med de følelser af magtesløshed, der var til stede under de seksuelle overgreb i barndommen.
Behovet for kontrol kan stå i vejen for at kunne give sig hen, tage imod og føle nydelse.
Et tilfredsstillende seksuelt samvær kræver, at begge parter både føler, at de har en vis kontrol over og indflydelse på det fælles sexliv og at de kan give sig hen til deres partner i tryg forvisning om at blive taget vare på og at den anden overholder deres grænser.

Problemer med lyst og nydelse:

For mange med seksuelle problemer efter overgreb kan det være svært at give sig selv lov til at mærke lyst og nydelse. For nogen kan det sågar være svært at føle nydelse på ikke-seksuelle måder. Nydelse kan vække skamfølelser. Mange med senfølger får tanker om, at hvis de nyder seksuelt samvær som voksne, så betyder det, at også nød de seksuelle overgreb, de var udsat for som børn. Der sker simpelthen en sammenblanding af et ligeværdigt, gensidigt, respektfuldt forhold mellem to voksne mennesker og den alt andet en ligeværdige relation, som de seksuelle overgreb fandt sted i.
De får måske ind imellem indre billeder af krænkeren eller af de seksuelle overgreb, mens de har sex og frygter, at det skyldes, at de tænder på ham eller på det, han udsatte dem for. Men det er helt almindeligt, at den slags billeder kan dukke op. Ganske enkelt via simpel association. Når noget minder os om noget, kommer vi lettere til at tænke på det, det minder os om.
Desuden er hjernen konstant i gang med at generere tanker, hypoteser, vurderinger. Det sker også når vi dyrker sex. Der kan opstå tanker om, at man da vist også skal huske at købe mælk og det betyder ikke, at man tænder på mælk…eller indkøb.

                               Kropslig nydelse under overgreb er normalt!

Det er vigtigt at vide, at rigtig mange børn oplever, at deres krop reagerer med nydelse under nogle af overgrebene. Det kan være meget forvirrende. For betyder det så, at de godt kunne lide overgrebene? Nej, det er kun deres krop, der reagerer. Psykologisk er barnet ikke modent til et egentligt seksuelt forhold. Samtidig med den evt. nydelse, der kan opstå, er der oftest følelser af forvirring, angst og skam. Barnets seksualitet er mere legende, nysgerrigt udforskende og ubekymret. Selvom et barns krop er udviklet til tidligt at kunne føle lyst, er det en barnelyst, ikke en voksenseksualitet. Enhver sund og rask voksen ved dette. Ikke alle har dog udviklet sig i en sund retning og derfor har vi en lovgivning, der skal beskytte børn mod de personer, der ikke kan skelne mellem voksenseksualitet og den lyst, som børn kan opleve.  De voksne, der ikke respekterer børns ret til beskyttelse mod voksenseksualitet.

Problemer med fysisk at kunne gennemføre samleje:

Andre seksuelle problemer kan vise sig rent fysisk. Nogle mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb oplever, at det kan være svært at få og/eller bevare rejsning i forbindelse med sex.
Nogle kvinder får vaginisme, hvor muskler i bækkenbunden ubevidst og automatisk trækker sig sammen, så samleje ikke eller kun vanskeligt og smertefuldt kan gennemføres.
Begge fænomener kan ses som en ubevidst måde, som kroppen siger fra overfor seksuelt samvær. Hvis det er svært for personen at tale om grænser, lyst osv. med sin partner, kan kroppen markere grænserne i stedet for.

Hyperseksualitet og risikoadfærd:

De seksuelle problemer kan i perioder vise sig i form af såkaldt ”hyperseksualitet”. Personen bliver seksuelt meget aktiv, men på måder, hvor hun/han ikke passer på sig selv.
F.eks. dyrker vedkommende sex med personer, som er helt eller delvist fremmede og som måske kunne være farlige. Måske har de mange, skiftende sexpartnere indenfor kort tid. Måske lader de mænd gå langt ud over deres grænser, når de er sammen med dem seksuelt.
Det kan i nogle tilfælde skyldes, at de har meget lidt kontakt med deres egen krop og der skal meget ekstreme eller intense oplevelser til, for at de kan mærke sig selv.
Nogle føler sig ikke som værdifulde mennesker og har derfor svært ved at kræve at partneren behandler dem med respekt.
Som tidligere nævnt søger mange kontakt og nærhed ved at tilbyde sig seksuelt, fordi de ikke tænker, at de fortjener kontakten uden modydelse.
Nogle med senfølger kan i perioder komme ud i at sugar date eller i prostitution. Ofte vil det skyldes “gentagelsestvang”. En ubevidst genskabelse af situationer, der ligner overgrebssituationen. Men denne gang med sig selv i mere magtfuld rolle, med mere kontrol, end under de seksuelle overgreb. Det kan forstås som en ubevidst måde at håndtere følelser af magtesløshed og andre senfølger på.
I mange af disse tilfælde udsætter personen sig for fare for f.eks. at blive udsat for et nyt overgreb eller for at få en kønssygdom eller at blive uønsket gravid.
Mennesker med senfølger har en større risiko for såkaldt “polyviktimisering”. Dvs.  en større risiko for at blive udsat for nye overgreb, voldtægt eller andre overfald. Fordi det er så svært for dem at mærke og markere grænser i relationer, bliver det svært for dem at passe på sig selv.

Foruden disse seksuelle problemer, kan man opleve andre såkaldte senfølger, når man har været udsat for seksuelle overgreb som barn. Det kan du læse mere om her og her.