Vrede og hidsighed

Problemer med at håndtere vrede kan have alvorlige konsekvenser for både personen selv og for hans eller hendes omgivelser.

Nogle mennesker med vredesproblemer hidser sig op og råber, skælder ud eller taler grimt til den, som vreden er rettet imod. Andre kan i nogle tilfælde helt miste kontrollen over deres vrede og bliver voldelige. De skubber, slår, sparker osv.
Efterfølgende vil mange med vredesproblemer få skyldfølelser og skamme sig over deres opførsel.

Det er forskelligt, hvad der udløser (eller trigger) vrede hos den enkelte. Det kan f.eks. ske, hvis en person kritiserer dem eller afviser dem eller hvis de føler sig angrebet eller uretfærdigt behandlet, eller hvis de føler sig truet.

Kilderne til vredesproblemer er mange. Det ses hyppigt ved PTSD (læs mere her). Det ses ofte ved visse typer personlighedsforstyrrelser, især borderline og narcissisme. Det ses også ofte hos mennesker med ADHD. Men også mennesker uden konstaterede diagnoser kan have problemer med at håndtere deres vrede følelser.
Ofte ses det, hvis personen har svært ved at sætte og holde sine grænser og i øvrigt har svært ved effektiv kommunikation med andre mennesker.

Der er også en tendens til, at hvis man har været udsat for vold eller vredesudbrud fra forældre under sin egen opvækst, så vil man hyppigere selv kunne udvikle tilsvarende problemer med at håndtere vrede.

Vredesudbrud er nogle gange udtryk for magtesløshed. Andre gange er det udtryk for et forsøg på at få eller opretholde magt over andre.

Vreden kan give personen selv store problemer mht. at holde på venskaber, partnere og på job. Men vreden går især ud over de nærmeste omkring personen. Det kan være en hustru/ægtemand/kæreste. Men især børn lider under forældres tab af kontrol over vrede følelser. Det skaber en grundlæggende utryghed hos barnet og får barnet til at føle sig forkert, uelsket og konstant på vagt.

Derfor er det vigtigt, at personen med vredesproblemer søger professionel hjælp. Det kan lade sig gøre at genvinde kontrollen over egen vrede, så den ikke længere går ud over og skader andre mennesker. Det kræver som udgangspunkt, at personen er i stand til at tage ansvar for egen opførsel og ikke er optaget af at bortforklare den ved at henvise til andres irriterende opførsel. Vedkommende har selv ansvar for egen adfærd, uanset hvordan andre gebærder sig.

Nogle skal have hjælp til at indse dette. Andre ved det allerede og er klar til næste skridt. Nemlig at lære at tage hånd om vreden på en anden måde.
Behandlingen af vrede kan foregå på flere måder. En af de mest effektive hedder “Anger Management”. Det er en metode indenfor kognitiv adfærdsterapi.

Prognosen er god, så længe der indsigt i og erkendelse af, at det fulde ansvar for personens adfærd ligger hos personen selv. Hvis personen har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse kan det derimod være sværere at lære vedkommende at forvalte sin vrede på en forsvarlig måde. Det skyldes, at narcissisme indebærer projektion af ansvar. Personen søger efter årsager til problemer udenfor ham selv. Det er de andres skyld, så at sige. Læs mere om narcissisme her.

Anger Management indebærer, at personen hjælpes til at kende sine triggere og de første tegn på vrede i kroppen. Herefter skal personen træne at trække sig fra situationer, som vækker vreden og gå for sig selv og der bruge forskellige strategier til selvberoligelse. Endelig skal personen lære effektive måder at kommunikere på, heriblandt lære at sætte grænser på en tydelig, men samtidig respektfuld og ordentlig måde.