Psykolog Frederiksberg & København | Psykolog Malene Kaae | Angst

Angst

Angstlidelser er uhyre udbredt i Danmark, ja i det meste af den moderne, vestlige verden.
Mange ved ikke, at de lider af angst. De får ind imellem stærke, ubehagelige kropslige reaktioner såsom hjertebanken, svimmelhed, en oplevelse af ikke at kunne få luft m.m. og ledsagende stærkt følelsesmæssigt ubehag. Nogle gange kan personen tænke, at det da må skyldes en form for sygdom i kroppen, siden det mærkes så voldsomt i netop kroppen. Det er altid godt at udelukke, at man fejler noget fysisk ved at gå til sin læge.
Men når det er udelukket, er ovenstående symptomer typiske for angst.

Angst mærkes som et stærkt ubehag, en trang til at få det under kontrol, en trang til at komme væk fra en situation, der opleves som farlig. Samtidig kan der dukke tanker op om, at man er ved at blive sindssyg eller er ved at dø.

Hvad er angst?

Hvis vi skal forstå angst, giver det mening af se på, hvilken funktion den har og har haft i forhold til at sikre menneskets overlevelse. Da vi oprindeligt levede i tættere kontakt med naturen i mere primitive samfund, var vi mindre beskyttede end vi er i dag. Vi kunne f.eks. lettere blive bytte for rovdyr. Når et rovdyr nærmede sig, var det vigtigt, at man kunne flygte hurtigt, for at overleve. Der er ikke tid til avancerede overvejelser eller refleksioner i den situation. Derfor tager nogle af de tidligt udviklede dele af hjernen over og sørger for, at overlevelse kommer øverst på dagsordnen. Der bliver midlertidigt slukket lidt for nogle af de andre dele af hjernen (f.eks. præfrontal kortex) og meget af aktiviteten foregår i de dybere lag i hjernen.

Aktiveringen af dette trusselssystem bevirker, at vores organisme begynder at gøre sig klar til at flygte (eller i nogle tilfælde kæmpe). F.eks. begynder hjertet at banke hurtigere, for at pumpe blod ud i musklerne. Det mærker man som hjertebanken og varme. Vejrtrækningen bliver hurtigere og mere overfladisk, så der kommer mere ilt ud til musklerne. Det kan føles som om man ikke kan få luft nok, selvom der faktisk optaget mere ilt end normalt. Vores fokus snævres ind, så vi ikke er lige opmærksomme på alt i vores omgivelser/situation, men primært på det, vi oplever som truende eller farligt. Dette kan give en oplevelse af tunnelsyn. Alt dette sikrer vores overlevelse.

Når hjernen tager fejl

Problemet opstår, når hjernen tager fejl og tror, at noget er farligt uden at være det. Når hjernen tolker ufarlige situationer eller personens egne naturlige kropsfornemmelser som udtryk for noget farligt. Det er i de situationer, vi kalder det angst.
Det er ikke længere frygt for noget konkret, men angst for, at der skal ske noget farligt i situationer, hvor der egentlig ikke er fare på færde. Når først angsten er startet, er det svært at tænke klart og få overbevist sig selv om, at der ikke er nogen reel fare. Trusselssystemet tager over og det kan føles overvældende og som om, man ikke kan holde til det, hverken kropsligt eller følelsesmæssigt.
Det er vigtigt at vide, at disse kropslige reaktioner ikke er hverken farlige eller udtryk for, at personen er ved at blive sindssyg. De går altid over igen af sig selv uden at man behøver at gøre noget.

 

anxiety

 

Typer af angst

Man inddeler angst i forskellige typer. Dybest set er det samme angst og mekanismer, men der synes alligevel at være nogle meningsfulde måder at inddele de forskellige typer angst på.

Panikangst:

opleves som anfald eller øjeblikke af relativt kort varighed (ofte 5-30 minutter) med intens angst og tanker om, at reaktionerne som man mærker i kroppen er farlige. At hjertet vil blive overbelastet af at banke så hurtigt. Eller at man ikke kan få luft nok og vil blive kvalt. Eller at man er ved at miste kontrollen og at man vil blive sindssyg.

Agorafobi:

sammen med panikangst ses ofte agorafobi. Det er en angst for samt undgåelse af at færdes bestemte steder, i visse tilfælde en angst for overhovedet at bevæge sig udenfor hjemmet.

Sygdomsangst:

almindelige, naturlige og helt ufarlige kropslige fornemmelser tolkes som udtryk for alvorlig sygdom. Personen vil ofte opsøge lægen og bede om at blive undersøgt og udredt, kun for igen og igen at få besked om, at vedkommende ikke fejler noget. Der er en overdreven opmærksomhed på kroppen og dens signaler. Personen scanner sin krop for ethvert tegn på noget farligt. Det i sig selv gør, at personen lægger mærke til mange flere kropsfornemmelser end man gør, hvis man har sit fokus andre steder. Så fokuseringen på kroppen får naturlige kropsfornemmelser til at stå tydeligere frem og dette tolkes som udtryk for sygdom. Ofte vil personen have forestillinger om at fejle noget alvorligt, såsom cancer eller andre livstruende sygdomme.

Socialangst:

Sociale situationer giver anledning til angst og undgåelse. Personen får i nogle eller alle sociale situationer tanker om, at andre vil tænke negative tanker om hende/ham. Der kommer angst for at blive bedømt eller afvist. Personen får angstreaktioner i sociale situationer og bliver bange for, at andre mennesker kan se det. F.eks. at de rødmer eller ryster på hænderne.
Det bliver svært at være til stede i det sociale samvær, fordi meget energi bruges på at forsøge at holde angstreaktionerne under kontrol. For nogle med socialangst opstår angsten kun i situationer, hvor de skal præstere noget særligt, f.eks. holde et foredrag eller en tale. For andre er angsten mere gennemgribende og omfattende.

Generaliseret angst:

Viser sig ved en udpræget bekymringstendens samt en række fysiske symptomer såsom f.eks. trykken for brystet, hjertebanken, muskelsmerter og muskelspændinger m.m. Personen bekymrer sig for, at der skal ske noget alvorligt med dem selv eller andre mennesker. Hvis deres nærmeste bliver en smule forsinket, får de katastrofetanker om, at der nok er sket en ulykke f.eks. Generaliseret angst er en konstant tilstand af anspændthed og ængstelse og påvirker ofte nattesøvnen, da personen har svært ved at lægge bekymringerne fra sig.

OCD:

OCD eller “Obsessive, Compulsive Disorder” er en angstlidelse, der viser sig ved tvangstanker (obsessioner) og/eller tvangshandlinger (kompulsioner).  Tvangstankerne kan handle om sygdom, død, seksualitet, bakterier m.m. Personen med OCD får f.eks. en tanke om, at en nærtstående snart dør. Personen tillægger denne tanke magisk kraft. Bare ved at tænke tanken, forestiller personen sig, at han/hun kan få det til at ske i virkeligheden. Det giver angst og en trang til at prøve at undgå, at det farlige indtræffer. For at undgå katastrofen, udfører personen nogle ritualer (tvangshandlinger), som har til formål at neutralisere tvangstanken. Personen har også ofte regler for, hvad der skal undgås, ligeledes for at undgå en forestillet katastrofe. Når reglerne følges og ritualerne udføres, dæmpes angst, men kun midlertidigt. OCD’en er “grådig” og kan æde sig ind på mange livsområder og dermed indskrænke personens liv betydeligt.

 

Angst kan behandles! I dag findes velafprøvede og effektive behandlingsmetoder til at afhjælpe angstlidelser. En af de metoder, der igennem mange år har vist de bedste resultater, er kognitiv adfærdsterapi. Følg med her på min side. Jeg vil snart beskrive behandling af angst. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte mig. Se min kontaktside.