Psykolog Malene Kaae Frederiksberg | Relationer, nærhed & grænser

Relationer, nærhed og grænser

Relationer og tilknytning

Indenfor psykologien har det længe været tydeligt, hvor stor en rolle vores helt tidlige relationer spiller for os mennesker. De påvirker b.la. vores senere relationer og vores selvbillede og selvværd.
Vores tilknytning til de tidlige omsorgspersoner fungerer som en slags skabelon for senere relationer og får afgørende betydning for, hvordan vi senere i livet tilknytter os i parforhold og venskaber.
Vi mennesker er programmeret til at søge kontakt og tilknytning. Uden vil vi ikke overleve. Ofte er vi selv som voksne ikke bevidste om, hvordan vores individuelle skabelon for relationer ser ud. Den påvirker eller styrer ubevidst vores valg af partner og venner.

Hvis du derfor oplever, at du ofte havner i relationer præget af utryghed, jalousi, mangel på respekt for hinanden eller hvor det er svært at finde en balance mellem plads til egne behov og hensyn til partneren, kunne det relevant for dig at overveje, hvilket tilknytningsmønster du har med dig fra dine tidlige relationer. Måske falder du for partnere, der svigter dig eller overskrider dine grænser. Måske har du selv tendens til at være utro, svært ved at forpligte dig i en nær relation.

 

Tilknytningstyper

 

Man opdeler i forskellige typer tilknytning. Nogle opererer med 3, andre med 4 typer.

Ca. 60% af befolkningen har en sikker tilknytning. De synes godt om nærhed og de er ikke specielt bekymrede for at blive forladt eller svigtet. De har har generelt et godt selvværd.

 

 

tilknytning

 

De resterende 40% har en usikker tilknytning. De fordeler sig på forskellige typer usikker tilknytning. Her i Danmark bruger vi ofte nedenstående kategorier. På billedet ovenover kan du se, at der kun er 3 typer. Anxious svarer til overinvolveret. Distanceret svarer til avoidant. I Danmark inkluderer vi en 3. kategori af usikker tilknytning, som på engelsk hedder anxious/avoidant (på dansk: ængstelig ambivalent).

 

Vil du kende din egen tilknytningsstil?

Så tilbyder jeg et kort udredningsforløb, hvor du kan få afklaret, hvilken tilknytningsstil du har. Som led i udredningen vil du også få vejledning og anbefalinger af, hvad du selv kan gøre, for at blive mere tryg i dine relationer.
Du kan læse om udredningsforløbet her.

 

Overinvolveret tilknytning:

De har det godt med nærhed, men er bange for at blive forladt. Bange for, at partneren ikke elsker dem nok, at de ikke slår til. At de skal gøre noget særligt, for at gøre sig fortjent til kærlighed.

Distanceret tilknytning:

Mennesker med en distanceret tilknytning finder det svært at lade andre komme tæt på sig følelsesmæssigt. De har brug for meget plads til sig selv og kan være ret selvkørende. De generes ikke af særlig meget angst i relationer, for de giver dem aldrig rigtig lov til at få dybere betydning for dem. De har lært, at de kun kan regne med sig selv.

Ængstelig/ambivalent tilknytning:

Disse mennesker oplever både problemer med at have andre tæt på sig og en angst for at blive forladt og svigtet. Der kan være skiftende behov. På den ene side en længsel efter kontakt og på den anden side en frygt for, at den anden overskrider éns grænser eller at man taber sig selv i den anden.

 

Disse 3 typer usikker tilknytning kan du snart læse mere om på min blog, som du finder her.

 

 

 

Ændring af tilknytningsstil:

 

Tilknytningsstil er forholdsvis stabil, men er ikke mejslet i sten. Det kan lade sig gøre at ændre på sin tilknytning. Den hurtigste vej er ved at finde en sikkert tilknyttet partner. Men også i psykoterapi kan ens tilknytningsstil ændres. Det kræver en opmærksomhed på og viden om hvordan tilknytningsmønstre viser sig i terapien og hvad den enkelte har brug for, for at føle sig mere tryg og sikker i sine relationer.
Via en tryg relation til en terapeut, hvor grænser overholdes og respekteres og hvor du støttes i at udtrykke dine behov og følelser og i at sætte grænser kan du gradvist begynde at opleve, at dine behov og grænser faktisk er vigtige og at du har krav på at de bliver respekteret. Det bliver nemmere for dig at markere overfor andre mennesker, hvad du har brug for og hvor dine grænser går. Det skaber grundlag for mere nærhed og tryghed i dine relationer udenfor terapien.