…en magnetisk tiltrækkende fælde, der er svær at komme ud af igen

Som du kan læse om i nogle af mine tidligere blogindlæg under “relationer”, er der groft sagt 4 måder, som vi mennesker indgår i parforhold på. De 4 måder hænger sammen med vores tilknytningstype.

Du kan læse introduktion til tilknytningstyper på denne side.

Tilknytningstypen påvirker, hvem vi tiltrækkes af og hvordan vi gebærder os i forhold til vores partner, både under datingprocessen og senere i et fast forhold med personen.

To typer tiltrækkes især af hinanden. Den distanceret tilknyttede og den overinvolveret (eller ængsteligt) tilknyttede. I min praksis ser jeg igen og igen, at disse to typer finder sammen. Nogle dater blot hinanden. Andre lever sammen i faste parforhold igennem mange år.
Ofte er den ene eller begge parter ulykkelige eller frustrerede. Der er grundliggende strukturer i deres relation, der ikke tilfredsstiller centrale følelsesmæssige behov hos dem begge.

Dimensionelle forskelle

Da tilknytningstyper er grove kategorier, vil der være individuelle forskelle indenfor hver kategori. Nogle overinvolverede er mere ængstelige ift. at blive forladt end andre. Nogle får vredesudbrud og anklager deres partner for manglende engagement, manglende kærlighed, bliver jalous osv. Andre lider mere i stilhed.
På samme måde er distanceret tilknyttede også forskellige. Nogle har så svært ved nærhed, at de aldrig kan falde til ro i et forhold. De dater og har meget korte relationer. Andre kan håndtere nærhed bedre, men fortynder graden af nærhed på andre måder. F.eks. ved at have et job eller en fritidsinteresse, der indebærer meget tid væk fra partneren. Eller ved at være utro. Eller ved at undlade at lade partneren komme tæt på følelsesmæssigt.

På trods af de forskellige udtryk, giver det mening at kigge nærmere på de underliggende og fælles mønstre, der går igen i det ængsteligt – distancerede parforhold.

Læs om distanceret tilknytning her.

Læs om overinvolveret tilknytning her.

Dilemma: for meget og for lidt

Den overinvolverede har en god evne til nærhed og har også et stort behov for at mærke sin partners kærlighed. Den distancerede har svært ved nærhed og har et stort behov for afstand og plads.
Det er svært at forene så modsatrettede behov.
Den overinvolverede vil føle sig ensom, utryg og savne nærhed og intimitet.
Den distancerede vil føle sig omklamret og savne luft, plads, uafhængighed.

Hvorfor bliver de tiltrukket af hinanden?

Det kan forekomme underligt, at mennesker med så forskellige behov tiltrækkes af hinanden.
Begge har tidlige erfaringer med, at de nære relationer til mor/far har været præget af en vis grad af utryghed, uforudsigelighed, utilgængelighed. De responderer på det samme savn på modsatrettede måder. Den overinvolverede klynger sig til sin partner, prøver at tilpasse sig den anden og protesterer vredt, når den anden ikke er tilgængelig.
Den distancerede beskytter sig mod smerten ved at trække sig, ved at benægte egne behov for tilknytning, ved at undlade at blive for afhængig følelsesmæssigt.
Den distancerede aktiverer med sin facon den overinvolveredes tilknytningssystem. Utilgængeligheden trigger angst for at blive forladt, klyngende adfærd og i metoforisk forstand en tilbagevendende spøgen: “er du der? – er du der?”.

Genkendeligt

Det føles “rigtigt”, fordi den distancerede partners adfærd udløser den adfærd, som den overinvolverede havde i forhold til sin mor/far som barn.
Omvendt bevirker den overinvolveredes klyngende adfærd, at den distancerede partners tilknytning deaktiveres. Jo mere omklamret, han/hun føler sig, jo mere trækker han/hun sig. Det får den overinvolverede til at klynge sig endnu mere.
Den distancerede har desuden svært ved at turde række ud og invitere til nærhed. Det er for sårbart at mærke egne behov for et andet menneske. En overinvolveret er dygtig til at række ud og skabe kontakt, omend ikke altid på den mest hensigtsmæssige måde. Dermed slipper den distancerede for at gøre sig sårbar. Således opfylder relationen på en vis måde nogle behov hos begge.
Men ingen af dem når nogensinde helt i land følelsesmæssigt, så at sige.
Ofte vil relationen være præget af store udsving og konflikter. Det er en stabilt ustabil konstellation.

Det ængsteligt – distancerede parforhold – det muliges kunst

Hvis begge parter arbejder motiveret med sine egne mønstre, vil det i nogle tilfælde kunne lade sig gøre at finde en måde at være i forholdet på. Den overinvolveret tilknyttede har brug for at lære at regulere sine følelser selv, når han eller hun føler sig ængstelig. Det er også vigtigt at øve sig i at give ærligt udtryk for sine følelser og behov, uden at gøre partneren forkert.
Den distanceret tilknyttede har brug for at lære at skabe den plads for sig selv, der er brug for på andre måder end ved at trække sig. Ved at tale åbent om sit behov for tid alene f.eks. og at dette ikke er udtryk for, at han/hun elsker sin partner mindre, kan dette behov tilfredsstilles uden at det går ud over den ængsteligt tilknyttedes behov for tryghed.
Men fællesmængden kan i mange tilfælde være for lille for dem begge. Det vil til stadighed være nødvendigt at gå på kompromis med ens grundlæggende følelsesmæssige behov i denne konstellation.

Du kan få udredt din egen tilknytningsstil i et kort udredningsforløb hos mig. Det kan du læse mere om her.