En af de 4 typer tilknytning, kalder man distanceret tilknytning. Du kan læse introduktionen til tilknytning her.
Der findes både kvinder og mænd med denne tilknytningsstil. Det anslås, at ca. 20-25% af befolkningen er distanceret tilknyttet. Den distancerede tilknytning er en af de usikre typer tilknytning.

Det distanceret tilknyttede barn

Som barn lærer personen, at de nærmeste omsorgspersoner ikke er tilgængelige følelsesmæssigt i et omfang, så det giver mening at turde opsøge nærhed og omsorg hos dem. De voksne er måske optaget af praktiske forpligtelser eller af sig selv og egne behov. Eller måske er de voksne ude af stand til at leve sig ind i barnets følelser og heller ikke i stand til at forholde sig til dem på en sund måde. Det kan være voksne, der har et misbrug eller alvorlig psykisk lidelse. Det kan også være forældre med udviklingshæmning, autisme eller aspergers syndrom. Eller det kan være voksne, der ikke kan vise omsorg og kærlighed af andre grunde.

Barnets søgen mødes ikke

De gange, hvor barnet har prøvet at være opsøgende, har barnet oplevet afvisning eller at blive ignoreret. Søgen efter nærhed sker ikke kun verbalt, men fra vi er helt små, før vi kan kommunikere med sprog. Vi søger vores mors blik, hendes smil og vi søger nærhed med hende fysisk. Hvis mor undviger vores blik, hvis hun ikke vil kigge os i øjnene og vise interesse, men skynder sig at kigge væk eller hvis hun ikke smiler eller på anden måde interagerer med os, er det voldsomt for os følelsesmæssigt. Som barn vil vi søge efter mor i en vis periode, men på et tidspunkt giver et barn op, hvis der ikke bliver givet den kontakt, der er brug for. Man kan se børn så små som blot få måneder gamle vende hovedet væk, når mor skifter dem, i stedet for at søge kontakt med hende. Det er hjerteskærende og har indgribende virkning på det barns videre udvikling.
På samme måde kan det være skadeligt, hvis moderen kigger udtryksløst på barnet i stedet for at spejle, smile og vise varme. Undersøgelser viser, hvordan børn reagerer med intens gråd og fortvivlelse, når de sidder overfor voksne, der kigger udtryksløst på dem.

På videoen herunder kan du se et eksempel på et klassisk eksperiment indenfor tilknytningspsykologien, det såkaldte “Still Face”-eksperiment.

Som lidt ældre barn kan afvisningerne ske på andre måder. F.eks. når barnet prøver at dele noget sårbart med sin mor, som så ikke kan tage hånd om det på en omsorgsfuld måde. I stedet begynder hun måske at kritisere barnet for dets følelser eller begynder at tale om noget andet eller vender samtalen, så den kommer til at handle om hende selv.
Gradvist opgiver barnet og lærer i stedet at klare sig selv. I stedet for at satse på, at andre vil være der for det, undlader det at opsøge nærhed og holder i stedet andre på afstand, for ikke igen at blive såret og afvist. Det er for smertefuldt og uudholdeligt for et barn at opleve, at forældrene afviser, negligerer, bagatelliserer, kritiserer osv. Så hellere klare sig selv.
Disse tidlige erfaringer med relationer internaliseres, som vi kalder det, og bliver til nogle indre modeller for nære relationer senere i livet.

Den distanceret tilknyttede voksne

Erfaringerne med, at andre ikke er til at regne med og med, at det er mere sikkert at klare sig selv, får stor indflydelse på, hvordan den distancerede person som voksen indgår i nære relationer, især i parforhold. Valg af partner påvirkes. Ligesom de måder, personen relaterer til sin partner eller potentielle partner på.

Lone ranger

Det vil være svært at tillade andre at komme tæt på. Der er et stort behov for at holde afstand, for at undgå nærhed. Relationer er ikke forbundet med særlig meget angst. Personen er ikke specielt bange for at blive forladt eller for at en evt. partner skulle være utro. Han/hun er som en “lone ranger” vant til at klare sig selv og tillader helst ikke sig selv at være afhængig af nogen. Det er for sårbart og for risikabelt. Ofte vil den distancerede se ned på andres behov for nærhed, tilknytning og tryghed og opfatte det som svaghed, der for enhver pris skal undgås. Den distanceret tilknyttede voksne har oftest stadig et ønske om at indgå i relationer til andre mennesker. Men det er forbundet med stort ubehag så snart det indebærer nærhed. Der kan være drømme om det ideelle parforhold, den ideelle partner. Men det er mest på fantasiplan. I virkelighedens verden reagerer den distanceret tilknyttede med at trække sig, så snart en partner søger nærhed. Jeg kalder det “fortynding”.

Fortyndingsadfærd

Personen kan fortynde nærheden i en relation på mange forskellige måder. Ved at være længe om at svare på en sms eller mail. Ved ikke at ville ses særlig ofte. Ved at arbejde mange timer eller have en fritidsinteresse, der er meget tidskrævende og som ikke inkluderer partneren. Ved at vælge et job, der kræver hyppige eller lange rejser, uden partneren. Ved at være utro. Fortynding ses også, når parret er sammen. Den distancerede bryder sig måske ikke så meget om fysisk nærhed og undgår helst for meget krammeri, kysseri osv. Seksuel intimitet kan være en stor udfordring for den distanceret tilknyttede. Ofte vil han/hun fokusere på den fysiske del af samværet og have svært ved at hengive sig.
Han/hun vil også lægge følelsesmæssig afstand til sin partner. Ved f.eks. ikke at dele meget private, sårbare følelser, tanker og oplevelser med sin partner.
Ofte vil den distancerede opføre sig på måder, der er sårende for partneren. F.eks. via utroskab, utilgængelighed, afvisning, kulde osv.
Ved at ignorere egne behov for at være i relation og ved at nedgøre partnerens behov for samme, kommer den distancerede person til at påføre partneren samme smerte ved afvisning, kritik og nedgørelse, som han/hun selv var udsat for som barn.

Dating

Mange distancerede undgår helst egentlige parforhold og foretrækker at date på en mere casual, mindre forpligtende måde. De dater måske flere samtidigt. De afbryder relationer, når de begynder at blive for tætte. Når den anden begynder at udtrykke behov for mere nærhed eller for at ville have en eksklusiv relation. Det siges, at distancerede mænd er overrepræsenteret på dating sites. Online dating er det optimale forum for en distanceret person. Det stimulerer den distancerede persons forestillinger om den ideelle partner, som han kan søge ud fra et sæt ønske-kriterier. Samtidig er der mulighed for at holde god afstand, når man kun skriver sammen eller måske ses på en enkelt date eller to. Så går han/hun videre til den næste. Eller sørger for at date flere samtidig, så han/hun ikke risikerer at en relation bliver for seriøs, for dyb, for forpligtende.

Touch and go

Ofte vil den distanceret tilknyttede person skifte mellem at søge kontakt og at trække sig, hvilket kan være forvirrende og frustrerende for en partner. Personen giver små dråber af nærhed og trækker sig så igen. Især i begyndelsen af en relation vil den distancerede kunne skifte mellem at søge kontakt via idealiserede forestillinger og så trække sig. Han fortæller om sine drømme om det fantastiske forhold, de kan få sammen. Når det kommer til at føre det ud i livet, at rent faktisk åbne sig, lade den anden komme tæt på og til at vise omsorg og interesse for partnerens følelser og behov, vækker det dog frygt for at miste sin selvstændighed og blive for afhængig. Og vupti: den distancerede er væk hurtigere end du kan nå at opdage, hvad der er på spil.
De måder, en distanceret person viser omsorg og kærlighed på, kan være svær for partneren at få øje på og værdsætte. Det er måske ikke dybe samtaler om følelser eller tæt fysisk kontakt eller øm elskov. Men måske af mere praktisk karakter. Såsom at tage hånd om opgaver i hjemmet, at lave mad, klippe hæk eller sætte en hylde op osv. Det er for skræmmende for dem at give mere direkte og åbent udtryk for varme følelser for deres partner.
Det er også frustrerende for personen selv, for det er ikke muligt at finde en tilfredsstillende måde at være i en nær relation, for der er stadig behov for kontakt.

Erkendelse

Der er stor forskel på, hvor bevidst personen er om sine vanskeligheder med nærhed og hvor de kommer fra. Nogle ved godt, at de har svært ved at lade andre komme tæt på og også at det nok hænger sammen med, hvordan deres tidlige relationer var. Andre oplever ikke selv at have et problem, men ser andres behov for nærhed som problemet. I stedet for at indse, at de har meget vanskeligt ved at indgå i nære, forpligtende relationer, fortæller de sig selv, at det skyldes andres fejl og mangler. De trækker sig, fordi den anden er krævende. De afbryder relationen, fordi den anden ikke er som ønsket (langt fra de ideelle forestillinger). Det er naturligt i et vist omfang. Men det kan vise sig som et egentligt mønster, hvor ingen findes gode nok til personen.

Vigtig viden for den distanceret tilknyttede

1. Du har tendens til at nedgøre andres naturlige behov for nærhed/tilknytning. Samtidig overser eller ignorerer du dine egne behov for tilknytning.
2. Din tilknytningsstil gør, at du nemmere falder for overinvolveret tilknyttede partnere og dette er den værst tænkelige konstellation. Læs snart her om det klassiske “klyngende-distancerende mønster”.
3. En af de helt store opgaver for dig er at lære at sætte grænser vha. effektiv kommunikation frem for ved at trække dig og lægge afstand i relationer.
4.  Det kan lade sig gøre at blive mere tryg i dine relationer.
5.  En vej til en mere sikker tilknytning er at finde en sikkert tilknyttet partner.
6.  Læs snart her om den sikkert tilknyttede partner.
7.  En anden vej til mere sikker tilknytning er at gå i psykoterapi med fokus på tilknytning.
8.  Der er en række ting, du selv skal arbejde på, for at opnå mere tryghed i dine relationer. Det vil jeg snart skrive om i et blogindlæg.