2. grundelement i mindfulness: intention.

Når du retter din opmærksomhed på objektet for din praksis, gør du det bevidst og fordi, du har valgt at gøre det, dvs. med intention. Det lyder måske selvindlysende, men faktisk er det ikke så let. Som jeg var inde på i det foregående indlæg (kan læses her), har vi generelt ikke særlig meget kontrol over vores opmærksomhed. Den hopper lidt rundt og bliver fanget af snart det ene, snart det andet. Det er som at køre en bil med en ekstra chauffør ved siden af, som har sin egen køreplan og sit eget rat.

Men det kan lade sig gøre at få lidt mere indflydelse på, hvor du retter din opmærksomhed hen og hvor længe, du kan holde den på det, du ønsker at give opmærksomhed. Det kræver træning, meget træning. Lad mig bare være ærlig. Opmærksomheden er ikke lige så lærenem som en labrador. Det kræver tålmodighed og kyndig vejledning at opnå mere indflydelse. Men det er det værd.

Du vil opleve, at det ikke er nok at flytte din opmærksomhed hen på objektet bare én gang. Den vil det første lange stykke tid hurtigt blive optaget af noget andet og du må bringe den tålmodigt og venligt tilbage til objektet, igen og igen og igen.

Kyndig vejledning kræver at personen, der vejleder dig, ikke kun har været på et kursus i mindfulness og har praktiseret selv i et år eller to. Det kræver, at personen har langvarig, kontinuerlig erfaring med egen praksis og selv har modtaget kvalificeret vejledning løbende.
Man skal kende sit eget sind grundigt, før det er forsvarligt at give sig i kast med at prøve at hjælpe andre til at navigere rundt i deres.
Min anbefaling er, at du kigger efter, om personen selv har praktiseret under vejledning i mindst 5 år og sideløbende har taget en uddannelse i mindfulness eller shamata meditation.

Hvis du kun skal bruge mindfulness i mere afgrænset udgave i form af guidede øvelser og ikke i sin fulde form, hvor du sidder i længere tid og iagttager eksempelvis din vejrtrækning, stiller det ikke samme krav til din behandler eller vejleder.