Igennem de seneste ca. 10-15 år er mindfulness blevet vældig populært i Danmark og i mange andre vestlige lande.

Der er efterhånden mange, der udbyder kurser i mindfulness og det bliver brugt som led i psykoterapi, som middel til stressreduktion og til håndtering af smerter, men det har også fundet anvendelse i erhvervslivet og indenfor sportsverdenen for blot at nævne nogle få anvendelsesområder.

Men hvad er mindfulness egentlig?

Oprindelsen finder vi i den buddhistiske meditationspraksis, der hedder “Shamata” (Pali) eller “Shiné” (Sanskrit). Det er den mest grundliggende meditationspraksis indenfor buddhismen og udgør grundlaget for alle øvrige, senere praksisser. “Shamata” oversættes oftest til “Calm abiding” på engelsk og på dansk “Indre ro”. Denne meditationsform rummer forskellige aspekter, hvoraf mindfulness er ét af dem.

Den form for mindfulness, der praktiseres i de sammenhænge, jeg nævner øverst, er altså inspireret af buddhisme, blot uden de spirituelle aspekter. Der har været mange forsøg ud i at definere mindfulness og der hersker endnu ingen konsensus desangående.

Men der er nogenlunde enighed om de centrale komponenter og de er:

• Opmærksomhed på objektet for praksissen. Det vil ofte være åndedrættet eller kropsfornemmelser, men kan også være en ydre genstand.
• Intention; opmærksomheden rettes bevidst og tilbagevendende på objektet.
• Ikke-dømmende; man indtager en åben, nysgerrig og ikke-dømmende indstilling til det, man lægger mærke til.
• Her-og-nu; man forsøger at være opmærksom på det, der foregår lige nu.

Der er altså tale om et bevidst, åbent nærvær overfor eller med det, man beslutter sig for at hvile sin opmærksomhed på lige nu. Jeg vil beskrive de enkelte elementer nærmere i senere blogindlæg.

Selv er jeg trænet i buddhistisk meditation og psykologi igennem flere årtier og har specialiseret mig netop i shamata. Jeg er uddannet instruktør i buddhistisk meditation og har i mange år undervist indenfor en stor, international buddhistisk organisation.

Men mindfulness kan praktiseres uden at man er buddhist, som en metode i sig selv. Nogle terapeutiske retninger har mindfulness som omdrejningspunkt og indebærer, at klienten praktiserer dagligt. I andre terapier kan enkelte mindfulnessøvelser inddrages med udgangspunkt i klientens specifikke vanskeligheder.

I senere indlæg vil jeg komme ind på forskningen indenfor området og de anvendelsesområder, der indtil videre synes at være evidens for.