• Kontrol af relationen

• Krænkeren er afhængig af, at barnet ikke afslører overfor andre, hvad han udsætter det for. Derfor anvender han forskellige strategier, for at afholde barnet fra at søge hjælp og støtte fra andre. Mange krænkere nyder desuden den kontrol, de på denne måde kan udøve over barnet.
• I de fleste tilfælde kontrollerer krænkeren relationen til sit offer ved at give barnet skylden for det, der foregår. Eller et medansvar.
• Hans argumenter handler f.eks. om, at barnet jo frivilligt besøger ham eller at barnet ikke råber og skriger, imens han laver overgreb. Eller at barnets krop reagerer med tegn på kropslig lyst. Eller han kan påstå, at det er noget ved barnet, der får ham til at gøre det.
• Mange børn oplever lyst og kan også få orgasme under overgreb. Det betyder ikke, at de nyder overgrebene. Barnets krop reagerer bare naturligt og sundt og barnet kan nyde sine kropslige reaktioner. Det har barnet ret til. Men barnet nyder ikke selve overgrebene. Det er vigtigt at skelne de to dele fra hinanden.
• For et barn er det ikke muligt at gennemskue, at krænkeren prøver at få det til at skamme sig med det formål, at det skal forholde sig tavst. Hvis barnet skammer sig, er det mindre tilbøjeligt til at afsløre overfor omgivelserne, hvad det udsættes for. Krænkeren kan påstå overfor barnet, at hvis det fortæller om hvor slemt det er, vil andre føle væmmelse og give barnet skylden.
• Krænkeren kan påstå, at det er barnet, der forfører ham eller ægger ham.
• Det er en meget skadelig strategi for barnet at blive manipuleret til at tro, at det på nogen som helst måde kan have et ansvar for den voksnes ulovlige og egoistiske adfærd. Det er en af kilderne til de invaliderende skamfølelser, som mange generes af efter overgreb.
• Krænkeren kan jævnligt gentage sine trusler. F.eks. med, at det vil have alvorlige konsekvenser, hvis barnet siger noget til andre om det (som under trin 5).
• Endelig kan krænkeren fortælle barnet, at ingen vil tro på det. At de vil tro på ham og at han vil sige, at barnet lyver. Mange krænkere miskrediterer barnet overfor de personer, som det er mest sandsynligt, at barnet ville kunne finde på at søge hjælp hos.

• Opsummering:

• På denne måde groomes barnet til tavshed og til påstået medansvar, således at krænkeren kan udføre sine overgreb, uden at blive opdaget og draget til ansvar for sine handlinger. Krænkeren har fået skabt et hemmeligt rum for ham og barnet, som ingen ved noget om. Et rum med stor ensomhed for barnet. En ensomhed, der sammen med intens skam, vil være gennemsyrende for de fleste, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Du kan læse om de andre trin i grooming her.