Kognitiv terapi – en metode til analyse og ændring af tanker og adfærd, der fører til reduktion af smertefulde følelser som angst, tristhed, vrede m.m.

Kognitiv terapi, eller mere korrekt kognitiv adfærdsterapi, blev udviklet i 1960’erne af bl.a. Aaron Beck. Terapiformen har siden vundet stor udbredelse. Det skyldes ikke mindst, at der er forsket ganske meget i metoden og fundet god effekt på en lang række områder. Grundet metodens tilsyneladende enkelhed er den nemmere at undersøge effekten af end andre psykoterapeutiske metoder, som f.eks. den psykodynamiske terapi.

Den har vist sig særlig effektiv til behandling af depression og af angsttilstande som panikangst, OCD, PTSD m.m. Der er også fundet god effekt af kognitiv adfærdsterapi i forhold til spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og alkohol/stofmisbrug. Endelig kan personer med skizofreni have gavn af metoden evt. i kombination med antipsykotisk medicin.

Det teoretiske grundlag for kognitiv adfærdsterapi er den kognitive model. Ifølge den påvirker vores måde at opfatte en situation på, hvilke følelser situationen giver anledning til. Sagt på en anden måde: vores tanker påvirker vores følelser. Faktisk påvirker vores tanker, følelser, adfærd og kropsfornemmelser gensidigt hinanden. Det er disse forbindelser, der er udgangspunktet for den kognitive adfærdsterapi. Vores følelser og kropsfornemmelser kan ikke så nemt ændres direkte, men kan påvirkes indirekte via vores adfærd og den måde, vi tænker på.

Kognitiv terapi forløb

Man indleder med en såkaldt sagsformulering, hvor man udarbejder en problemliste sammen med klienten og danner de første hypoteser om sandsynlige årsagssammenhænge mellem de vanskeligheder, klienten oplever og vedkommendes tanker, adfærd, følelser, kropslige reaktioner samt nuværende og tidligere livssituation. På baggrund heraf lægges sammen med klienten en plan for behandlingen.

Selve terapien udgøres af en kombination af samtale, hjemmeopgaver samt træning af færdigheder. Terapeuten vil hjælpe klienten med at få øje på tankemønstre, som giver anledning til ubehagelige følelser og til uhensigtsmæssig adfærd. Sammen vil de tilrettelægge adfærdseksperimenter for at teste nøjagtigheden af klientens forudsigelser. Der kan indgå analyse af og arbejde med grundlæggende antagelser og leveregler, som ligger til grund for klientens måde at opfatte sig selv og omverden på.

I kognitiv adfærdsterapi er der i høj grad tale om et samarbejde mellem klient og behandler. Det ultimative mål for behandlingen er, at klienten ikke blot bliver fri for sine symptomer, men at hun/han bliver sin egen terapeut efter behandlingen er slut. F.eks. er det et beklageligt faktum, at når en person én gang har haft en depression, så er der risiko for, at pågældende kan få flere depressioner. Ved at lære at forstå mekanismerne i en depression vil personen, som har fået behandlet sin depression med kognitiv adfærdsterapi, ved begyndende symptomer på en ny depression, optimalt set selv kunne tage den i opløbet.