- Grooming er betegnelsen for de typer af adfærd, som en krænker udfører, for at få adgang til at lave overgreb på et barn. Grooming har til formål at vinde barnets tillid samt at forhindre det i at afsløre de seksuelle krænkelser overfor omverdenen.
(Nedenfor omtales krænkeren som en mand, men det kan naturligvis også være en kvinde). - Krænkere kan have forskellige fremgangsmåder og det afhænger især af, hvor let adgang, krænkeren har til barnet. Hvis der er fuld adgang, som der f.eks. kan være for en far til et barn, er nogle af de nedenstående trin ikke nødvendige for ham. Når der er tale om krænkere, der ikke har så direkte adgang til et barn, f.eks. en træner, en spejderleder eller en nabo, ses i bemærkelsesværdigt omfang, at de følger samme fremgangsmåde.
- Groomingen får barnet til at tro, at det har ansvar eller medansvar for det, der foregår. Det kan få barnet til at tro, at det deltager frivilligt.
- Krænkere indleder sjældent med seksuelle berøringer, men forbereder, at overgrebene kan gennemføres, ved at groome barnet efter nedefor beskrevne trin. Jeg vil primært fokusere på grooming i den virkelige verden. Der kan være overlap med de fremgangsmåder, vi i stigende grad ser krænkere anvende overfor børn, de opsøger kontakt med på internettet.
- 1. Identifikation af et muligt offer
2. Etablering af tillid og adgang
3. Introduktion af et “vi”.
4. Isolation af barnet
5. Skabe hemmelighed omkring relationen
6. Initiere seksuel kontakt.
7. Kontrollere relationen
Over den næste periode vil jeg beskrive de enkelte trin nærmere. Stay tuned!