• Grooming trin 4 – isolation af barnet:
  • Krænkere ved, at de overgreb, de begår på børn, er ulovlige. De ved også, at hvis andre, mere normale, voksne så dem forgribe sig seksuelt på et barn, ville disse voksne gribe ind og beskytte barnet. Et almindeligt element i krænkeres grooming er derfor, at de isolerer barnet.
  • Mange krænkere sørger derfor for at tage barnet væk fra dem, der ville kunne beskytte dem. Væk fra dem, som barnet ville kunne kalde på for at få hjælp. Nogle krænkere er mere dristige og leger med grænser. De laver overgreb med døren åben så at sige. Men mange krænkere isolerer barnet. Ved at tage barnet med på ture, eller tilbyde pasning eller på anden måde få barnet væk fra forældre eller andre, der kunne forhindre ham i hans forehavende.
  • Når krænker er far eller andet nært familiemedlem, foregår isolationen af barnet ofte i selve hjemmet. Far læser godnathistorie, far putter barnet, far bader barnet osv.
  • Nogle krænkere prøver at forhindre barnet i at danne nære venskaber med jævnaldrende, da barnet i en sådan relation kunne opnå tillid og fortrolighed nok til at kunne fortælle vennen om det, krænkeren udsætter det for.

 

Læs om de andre trin i grooming her.