Som led i min serie om tilknytning hos voksne, skal vi selvfølgelig også omkring sikker tilknytning. Ca. 60% af befolkningen falder i denne kategori.
Du kan læse introduktionen til tilknytning her og om de andre tilknytningstyper på min blog her.

Den sikkert tilknyttede som barn

Sikker tilknytning udvikles tidligt i livet. De tidlige relationer til de nærmeste omsorgspersoner har været præget af nærhed, forudsigelighed og tryghed. Barnet er blevet set og mødt i sine følelser og behov. Forældrene har kunnet aflæse og forstå barnets følelser. Endnu vigtigere har forældrene overordnet set været i stand til at forholde sig til barnets følelser på en empatisk måde. Forældrene har kunnet tune sig ind på, hvordan barnet havde det i de fleste tilfælde. I de tilfælde, hvor der har været små afvigelser fra den generelt empatiske og imødekommende tilgang, er forældrene i stand til at tage ansvar for det og tage initiativ til at reparere på båndet til barnet. Barnet oplever, at forældrene er tilgængelige følelsesmæssigt og at det kan gå til dem, når der er brug for det.

Forældrene har været forudsigelige i deres adfærd, så barnet har vidst, hvor det havde dem. Der har ikke været store udsving eller pludselig tilbagetrækning af opmærksomhed eller omsorg.
Forældrene kan rumme og regulere barnets følelser i de fleste tilfælde og dermed lærer barnet også selv at regulere sine følelser. Det er forældrenes ansvar at lære barnet dette.

Endelig har forældrene respekteret barnets grænser og støttet dets autonomiudvikling. Dvs. at barnet har fået lov til at udforske og undersøge verden uden at forældrene lod  egen evt. nervøsitet holde barnet tilbage fra ufarlig og naturlig udforskning. Forældrene har desuden givet barnet lov til at have egne meninger, egne interesser og egne følelser. Dette gælder også, når disse ikke var i overensstemmelse med forældrenes. Det giver barnet en oplevelse af, at have ret til at være et selvstændigt individ, som andre respekterer.

Samlet skaber det en tryg base, der giver barnet tryghed og tillid. Tillid til at turde udforske sin verden og til at udfolde sig, vel vidende at forældrene altid vil være en støtte. Tryghed i relationen til forældrene, fordi de er parate og i stand til at møde barnet og dets følelser på en sund måde.

Det trygge bånd til forældrene er også en vigtig kilde til et godt selvværd for barnet. Barnet lærer, at det er værd at elske i sig selv uden at det skal gøre noget særligt, for at få kærlighed fra sine forældre. Deres kærlighed er ikke betinget af en særlig måde at være på eller om barnet opnår noget særligt.

Den sikkert tilknyttede voksne

De trygge, forudsigelige og respektfulde måder, som personen blev mødt med i de tidlige, nære relationer, fungerer som indre modeller for, hvordan relationer til andre mennesker generelt er. Der er en forventning om, at andre da vil være tilgængelige, imødekommende og interesserede i kontakt med én. Man mærker, at man har værdi i sig selv og forventer, at ens nærmeste da også værdsætter en for den, man er.  Man forventer ligeledes at blive behandlet med respekt for ens følelser og grænser.

Sikker tilknytning giver en god evne til at håndtere sine følelser. Både til at være i kontakt med sig selv, til at forstå hvad der foregår i en og til at håndtere det, man mærker. F.eks. ved selvberoligelse og ved at række ud efter støtte, når noget er svært. Sikker tilknytning gør det også nemt at tale om sine følelser med andre mennesker. Man forventer, at de da vil være interesserede i at vide, hvordan man har det og at de vil prøve at forstå og imødekomme én så vidt det er dem muligt.

Sikker tilknytning og parforhold

Som sikkert tilknyttet føles nærhed rart og trygt. Man synes om at være fysisk tæt på sin partner. Ligeledes føles det trygt at åbne op og dele sine tanker og følelser med sin partner. Det føles trygt at give udtryk for sårbarhed, da man stoler på, at det vil blive taget godt imod i de fleste tilfælde.

Vigtigst er nok, at det at vise sin sunde afhængighed i et kærlighedsforhold ikke er forbundet med skam. Mange med usikker tilknytning er bange for at vise deres partner, hvor højt de elsker vedkommende og hvor afhængige de føler sig af ham/hende. Som børn blev de hyppigt afvist i deres forsøg på at opsøge kontakt med og udløse omsorg fra forældrene. De internaliserede dette som noget, der skyldes en defekt i dem selv. De blev afvist, fordi de ikke fortjener kærlighed. Fordi de ikke har værdi nok i sig selv til at andre rigtig kan elske dem. Så afvisning fra en partner kan både vække skam og angst og utilstrækkelighedsfølelser.

Den sikkert tilknyttede voksne derimod forventer først og fremmest ikke at blive afvist og selv når det sker, for det sker selvfølgelig også for sikkert tilknyttede, berører det ikke selvfølelsen. Det ses mere rationelt som noget, der skyldes den konkrete relation eller interaktion her og nu. Afvisningen bliver ikke tolket som udtryk for, at man ikke er værdig til at blive elsket eller respekteret af andre. Den anden havde måske bare ikke tid lige nu eller havde måske selv andre behov eller forpligtelser.

Sikker tilknytning skaber et fundament for parforhold, som giver mere tilfredshed i forholdet, viser forskning. Der er nærhed og samtidig plads til egne interesser. Det er to individer, der har hvert deres selvstændige liv og som samtidig har en sund afhængighed i deres forhold til hinanden. De stoler på hinanden og de støtter sig til hinanden.
Der er ikke angst for at blive forladt eller for, at partneren ikke elsker én lige så meget, som man elsker ham/hende. Den sikre tilknytning gør det trygt at åbne sig og være sårbar i forventning om at den anden vil møde én kærligt, forstående og roligt.

Selv hvis kun én af parterne har udviklet sikker tilknytning, vil det smitte af på hele forholdet og gøre den usikkert tilknyttede partner mere og mere tryg med tiden. Det vil jeg snart skrive lidt mere om her på min blog.